Fradrag for renter af kryptolån
Dato
13. januar 2025
Sagsnr
24-0363255
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
En skatteyder, der har handlet med kryptovaluta, optog et lån på 5.000 USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum via en peer-to-peer platform (hodlhodl.com). Lånet var sikret med deponerede Bitcoins. Lånet skulle tilbagebetales med 5.625 USDC efter maksimalt 12 måneder, hvilket indebar en omkostning på 625 USDC. Platformen opkrævede desuden et gebyr for at facilitere lånet. Spørgsmålene vedrørte fradragsret for både de 625 USDC ("renteudgiften") og gebyret, samt hvilken rubrik på oplysningsskemaet disse skulle angives i.
Skattemæssig kvalifikation af lånet
Skattestyrelsen vurderede først, om overførslen af de 5.000 USDC skattemæssigt skulle betragtes som et lån eller en realisation (salg/køb). Selvom kryptovaluta ikke er individuelt identificerbar, hvilket giver låntager ejerlignende råden, konkluderede Skattestyrelsen, at der reelt var tale om et låneforhold. Dette blev begrundet med, at lånekontrakten forudsatte tilbagelevering af en bestemt mængde USDC, at långiver ikke modtog et vederlag svarende til handelsværdien ved låneoptagelsen, at både låntager og långiver havde en reel risiko for kursudsving, at låneaftalen var af kortere varighed (maks. 12 måneder), og at der ikke var tale om et på forhånd fastlagt, lukket aftalekompleks, der skulle tilsidesættes jf. praksis (). Lån accepteres som udgangspunkt skattemæssigt jf. Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5.
Fradrag for "renteudgifter"
De 625 USDC, som skulle betales ud over det lånte beløb, blev vurderet. Skattestyrelsen fastslog, at kryptovaluta, herunder stablecoins, ikke skattemæssigt anses for en valuta eller en pengefordring, da der ikke foreligger et retligt krav på betaling i form af penge jf. definitionen af pengefordring i forarbejderne til Kursgevinstloven § 1 og praksis (, ). Da der ikke var tale om en pengefordring, kunne de 625 USDC ikke anses for fradragsberettigede renteudgifter på lån i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.
Skattestyrelsen sammenlignede dog låneaftalen med praksis om "lån til eje" (f.eks. aktielån og REPO-aftaler jf. , TfS 1995, 48 LSR). I disse tilfælde, hvor der overdrages ikke-identificerbare aktiver, der skal tilbageleveres i samme mængde og art, behandles omkostninger i forbindelse med aftalen (som vederlag eller udbyttekompensation) som en del af den samlede opgørelse af gevinst eller tab ved arrangementet efter Statsskatteloven § 4. Skattestyrelsen fandt, at de 625 USDC havde en direkte forbindelse til låneaftalen og skulle indgå i opgørelsen af skatteyders gevinst eller tab ved lånet af de 5.000 USDC. De 625 USDC kan således modregnes i en eventuel nettogevinst fra lånearrangementet.
Fradrag for gebyr
Gebyret betalt til hodlhodl.com for at facilitere lånet blev også vurderet. Fradragsret for gebyrer og lignende engangsydelser for lån med kort løbetid (under 2 år) findes i Ligningsloven § 8, stk. 3, litra c. Forarbejderne til bestemmelsen angiver, at fradragsretten omfatter udgifter, der naturligt kan sidestilles med renteudgifter. Da lånekontrakten ikke udgjorde en pengefordring, fandt Skattestyrelsen ikke, at gebyret naturligt kunne sidestilles med renteudgifter på en pengefordring. Praksis (, TfS 1989, 512 LSR) understøtter, at gebyrer, der ikke er rentelignende eller betales til en tredjepart, ikke er fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8, stk. 3.
Ligesom med de 625 USDC, fandt Skattestyrelsen, at gebyret havde en direkte forbindelse til låneaftalen og skulle indgå i den samlede opgørelse af skatteyders gevinst eller tab ved lånet af de 5.000 USDC efter reglerne i Statsskatteloven § 4. Gebyret kan således modregnes i en eventuel nettogevinst fra lånearrangementet.
Oplysning på skatteskemaet
Spørgsmålene om, hvilken rubrik på oplysningsskemaet renteudgiften og gebyret skulle angives i, blev afvist. Skattestyrelsen begrundede dette med, at bindende svar kun gives om de skattemæssige virkninger af en disposition, jf. Skatteforvaltningsloven § 21. Spørgsmål om registrerings- eller indberetningspligt falder uden for Skatteforvaltningens kompetence til at give bindende svar jf. praksis ().
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse for alle spørgsmål.
Lignende afgørelser
