Skattefri godtgørelse for el til indsatslederbilers elektronik afvist

H1 anmodede Skatterådet om at bekræfte, at de som arbejdsgiver kunne udbetale en skattefri godtgørelse til indsatslederne for elforbrug til indsatslederbilerne på indsatsledernes private adresser. Indsatslederne har indsatslederbilen med hjem under døgnvagter, og bilernes elektronik kræver konstant strømtilslutning, selvom bilerne ikke er elbiler.

Faktiske Forhold

For at opgøre elforbruget til den enkelte indsatslederbil havde H1 udarbejdet en model baseret på en elektrikers opgørelse af bilernes årlige elforbrug, som varierede efter årstiden. Det årlige forbrug var opgjort til 1723,80 kWh pr. bil, baseret på ladetider på hverdage og i weekender. Den gennemsnitlige elpris pr. kWh blev beregnet ud fra Forsyningstilsynets elprisstatistik. Dette resulterede i en godtgørelse på 13,02 kr. pr. vagtdøgn. Opladningen skete via en almindelig stikkontakt.

Spørgers Opfattelse

H1 mente, at udbetalingen var en skattefri dækning af udlæg efter regning, da den var baseret på professionelt udmålt forbrug og en gennemsnitspris fra Forsyningstilsynet.

Skattestyrelsens Begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmålet skulle besvares med "Nej". Begrundelsen var, at selvom udgiften til strøm til indsatslederbilerne på hjemadressen måtte anses for afholdt på H1's vegne, kunne den foreslåede opgørelsesmetode ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for indsatsledernes faktiske udgift.

Ifølge Ligningsloven § 9, stk. 4 medregnes godtgørelser for arbejdsrelaterede udgifter til indkomstopgørelsen, medmindre der er tale om udlæg efter regning. For at være skattefri som udlæg efter regning skal udgifterne være dokumenterede og individualiserede.

Skattestyrelsen henviste til tidligere afgørelser fra Skatterådet, der fastslår principperne for refusion af eludgifter til firmabiler på medarbejderens hjemadresse:

• I SKM2015.376.SR blev det fastslået, at refusion af eludgifter til en firmabil kræver en separat elmåler, der udelukkende måler forbruget fra ladestanderen, og at ladestanderen kun må anvendes til opladning af firmabilen. Hvis der også kunne tilsluttes husholdningsapparater, ville der ikke ske tilstrækkelig individualisering, og betalingen ville være skattepligtig som et personalegode efter Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3.
• SKM2021.283.SR bekræftede skattefri refusion for specialindrettede køretøjer, hvis eludgiften kunne individualiseres via en måler, der kun var tilsluttet opladere til elbiler.
• SKM2014.166.SR understregede, at det var muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der blev brugt til bilopladningen, og at ladestationen udelukkende måtte anvendes til den leasede bil.

Skattestyrelsen fremhævede, at den foreliggende ordning ikke opfyldte kravene til individualisering og dokumentation, da:

• Elektrikerens udmåling var et beregnet årsforbrug og ikke en nøjagtig måling af det faktiske forbrug.
• Beregningen tog ikke højde for afbrydelser i ladningen ved udkald.
• Den gennemsnitlige godtgørelse pr. vagtdøgn tog ikke højde for individuelle vagtplaner eller sæsonmæssige variationer i det faktiske forbrug.
• Den anvendte gennemsnitspris fra Forsyningstilsynet ikke afspejlede den enkelte indsatsleders faktiske elpris (fast/variabel aftale) eller en eventuel reduceret elafgift efter Elafgiftsloven § 6 ved forbrug over 4.000 kWh i elektrisk opvarmede boliger.
• Opladningen skete via en almindelig stikkontakt, hvilket ikke sikrede, at strømmen udelukkende blev brugt til indsatslederbilens elektronik.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og svarede "Nej" på spørgsmålet.