Afgiftsgodtgørelse for mineralolie til asfaltproduktion

Skatterådet har fastslået, at en virksomheds forbrug af mineralolie i selvkørende produktionsudstyr, der anvendes til produktion af en asfaltvej (asfaltfræser, feje/sugemaskine, asfaltudlægger og asfalttromle), ikke kan anses som et godtgørelsesberettiget forbrug efter Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 1. Dette skyldes, at forbruget er omfattet af undtagelsen for motorbrændstof.

Faktiske forhold

Spørger driver virksomhed inden for asfaltindustrien og anvender forskelligt selvkørende produktionsudstyr til etablering og renovering af veje. Udstyret omfatter asfaltfræser, feje/sugemaskine, traktor med sprøjte/sprøjtebil, feeder, asfaltudlægger og asfalttromle. Disse maskiner anvender mineralolie til både fremdrift og drift af hydraulikpumper, der udfører de specifikke arbejdsfunktioner. Maskinerne transporteres typisk med blokvogne mellem arbejdssteder og bruger primært brændstof under selve produktionsprocessen. Spørger kan dokumentere brændstofforbruget via telematik eller driftstimetællere og fører en "kørebog" for at adskille forbruget til forskellige aktiviteter.

Spørgers argumentation

Spørger mente, at forbruget af mineralolie i produktionsudstyret skulle betragtes som procesforbrug, der berettiger til godtgørelse efter Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 1. De argumenterede for, at undtagelsen for motorbrændstof i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., skulle fortolkes indskrænkende og kun omfatte forbrug, der ikke medgår til produktion af varer bestemt til afsætning. Da en asfaltvej er en fysisk vare, der produceres til afsætning, mente Spørger, at betingelserne for godtgørelse var opfyldt. De fremhævede, at maskinernes bevægelse er en integreret og nødvendig del af produktionsprocessen og ikke kan sidestilles med almindelig transport. Spørger henviste til SKM2010.705.ØLR vedrørende indskrænkende fortolkning af undtagelser og SKM2011.378.ØLR vedrørende integrerede processer. De sammenlignede deres situation med godtgørelse for bygningstørring (Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 8) og anførte, at en afvisning ville skabe konkurrenceforvridning i bygge- og anlægssektoren i strid med EU's energibeskatningsdirektiv.

Vedrørende opgørelsesmetoden (Spørgsmål 2), mente Spørger, at deres dokumentation af forbruget via telematik/driftstimetællere og kørebog var i overensstemmelse med Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 16 og sammenlignelig med metoder godkendt for landbrugsvirksomheder, jf. SKM2023.182.SR.

Skattestyrelsens og Skatterådets vurdering

Skattestyrelsen, som Skatterådet tiltrådte, vurderede, at mineralolien anvendt i produktionsudstyret er motorbrændstof. Ifølge mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke. Der er en undtagelse i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, for motorbrændstof anvendt udelukkende til visse primære erhverv (jordbrug, fiskeri mv.), men Spørgers aktivitet med asfaltveje er ikke omfattet heraf. Skattestyrelsen henviste til lovforarbejderne (bl.a. LFF nr. 248 1992-03-26), som tydeligt angiver, at motorbrændstof til andre formål end landbrug mv. skal beskattes ens med motorbrændstof til registrerede køretøjer. Det har ingen betydning, om motorbrændstoffet helt eller delvist anvendes til fremdrift eller til drift af et aggregat monteret på køretøjet. Sondringen mellem fremstilling af varer eller tjenesteydelser er ikke relevant for anvendelsen af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. pkt.

Skattestyrelsen afviste Spørgers sammenligning med godtgørelse for bygningstørring (Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 8), da denne bestemmelse vedrører varer anvendt til varmefremstilling, ikke motorbrændstof. Skattestyrelsen fandt ikke, at der var tale om konkurrenceforvridning, da den manglende godtgørelse for motorbrændstof gælder for alle virksomheder, der bruger det til at fremstille en vare eller levere en tjenesteydelse, medmindre de er omfattet af undtagelsen for primære erhverv.

Da Spørgsmål 1 blev besvaret benægtende, bortfaldt Spørgsmål 2 om opgørelsesmetoden.