Spildevandsafgift for fælleshus i kolonihaveforening

Skatterådet har taget stilling til, hvordan spildevandsafgiften skal opgøres for en kolonihaveforening, der kun udleder spildevand fra et fælleshus med toilet, bad og køkken til et nedsivningsanlæg. Kolonihavehusene har ikke vand eller afløb, og der er fritstående vandstandere uden afløb.

Faktiske forhold

Ejendommen er en kolonihaveforening med et fælleshus og flere haver med huse. Vandforsyningen sker via alment vandværk med tre hovedmålere. Der er y antal fritstående vandstandere uden afløb. Fælleshuset indeholder toilet, bad og køkken og afleder spildevand til et nedsivningsanlæg. Kolonihavehusene har ikke vand eller afløb, men nogle har tørkloset, der tømmes i en samletank ved fælleshuset, som tømmes af slamsuger. Der sker kun spildevandsudledning fra fælleshuset. Den udledte mængde spildevand er under 50.000 m³ pr. år. Der er opsat en bimåler på vandledningen til fælleshuset.

Spørgsmål

Kolonihaveforeningen (repræsenteret af et vandselskab) ønskede svar på fire spørgsmål vedrørende opgørelsen af spildevandsafgiften:

• Om fælleshuset er en boligenhed efter spildevandsafgiftsloven.
• Om den udledte mængde spildevand kan opgøres efter standardsatserne i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, når kun fælleshuset udleder spildevand.
• Om den udledte mængde spildevand kan opgøres efter målt vandforbrug for fælleshuset alene, når der er opsat bimåler.
• Om den udledte mængde spildevand skal opgøres efter ejendommens samlede vandforbrug, hvis fælleshusets forbrug ikke måles særskilt, hvilket ville medføre afgift af vand, der ikke udledes som spildevand.

Skattestyrelsens og Skatterådets vurdering

Skattestyrelsen indstillede, og Skatterådet tiltrådte, følgende besvarelse af spørgsmålene:

Spørgsmål 1: Ja. Et fælleshus i en kolonihaveforening uden mulighed for længerevarende ophold anses ikke for en boligenhed i medfør af Spildevandsafgiftsloven § 7, stk. 5. Definitionen af boligenhed i forarbejderne til vandafgiftsloven (bolig med selvstændigt køkken) understøtter dette, da et fælleshus sprogligt ikke er en bolig.

Spørgsmål 2: Nej. Da der ikke kun afledes spildevand fra boligenheder (fælleshuset er ikke en boligenhed), finder spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5, ikke anvendelse. Vandforbruget kan fastsættes til 170 m³ pr. ejendom efter [Spildevandsafgiftsloven § 7, stk. 4], hvis mindre end halvdelen af ejendommens vandforbrug udledes som afgiftspligtigt spildevand, og dette ikke overstiger 1.000 m³.

Spørgsmål 3: Nej. Bestemmelsen i [Spildevandsafgiftsloven § 7, stk. 4] er en "kan-bestemmelse", så standardsatsen skal ikke nødvendigvis anvendes. Hvis standardsatsen fravælges, finder [Spildevandsafgiftsloven § 7, stk. 3] anvendelse. Denne paragraf fastslår, at vandforbruget opgøres efter måler eller skønnet forbrug, der mindst svarer til det vand, der betales vandafgift af. Skattestyrelsen vurderer, at dette refererer til ejendommens samlede vandforbrug, ikke kun den del der giver anledning til spildevand. Fradrag for vand, der ikke afledes som spildevand, er kun relevant for erhvervsejendomme og kun for den del, der overstiger 1.000 m³, hvilket ikke er tilfældet her. Derfor kan opgørelsen ikke baseres alene på bimåleren for fælleshuset.

Spørgsmål 4: Nej. Hvis fælleshusets vandforbrug ikke måles særskilt, og betingelserne i [Spildevandsafgiftsloven § 7, stk. 4] er opfyldt (mindre end halvdelen af det samlede forbrug udledes som spildevand, og den udledte mængde er under 1.000 m³), kan den afgiftspligtige udledning fastsættes til 170 m³ pr. ejendom. Opgørelsen skal altså ikke nødvendigvis ske efter ejendommens samlede vandforbrug, hvis standardsatsen kan anvendes.