Forvaltning af ejendomsfond med én ejendom var momspligtig

Skatterådet fastslog, at forvaltningsydelser leveret til en alternativ investeringsfond (AIF), G1, var momspligtige og ikke omfattet af fritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Afgørelsen beroede på, om fonden kunne anses for en investeringsforening i momsmæssig forstand, hvilket kræver opfyldelse af fem betingelser. Det centrale spørgsmål var, om fonden opfyldte kravet om risikospredning.

Faktiske forhold

Spørger var en godkendt forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF). Sagen omhandlede fonden G1, der var stiftet som et aktieselskab med 13 private investorer. Fondens formål var kollektiv investering i fast ejendom. G1 havde via et 100 % ejet datterselskab investeret hele sin formue i et enkelt ejendomsprojekt. Projektet bestod af to nyopførte bygninger på samme grundareal, som indeholdt et større antal boliglejemål, to erhvervslejemål og en parkeringskælder. Ejendommen var juridisk udstykket i ejerlejligheder.

Spørgers argumenter

Spørger mente, at G1 opfyldte alle fem betingelser for at blive anset som en investeringsforening. Særligt vedrørende kravet om risikospredning argumenterede Spørger for, at en investering i én stor ejendom med mange forskellige enheder (bolig, erhverv, parkering) og forskellige størrelser udgjorde en tilstrækkelig spredning af risikoen. Spørger fremhævede, at de forskellige enheder var påvirket af forskellige markedsforhold, og at den juridiske udstykning i ejerlejligheder betød, at porteføljen bestod af flere særskilte aktiver. Dette gav ifølge Spørger en bedre risikospredning for den enkelte investor, end direkte investering ville gøre.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling om, at G1 ikke opfyldte betingelsen om risikospredning. Rådet lagde vægt på, at for at en non-UCITS fond kan sammenlignes med en UCITS-fond, skal den som udgangspunkt investere i en bredere portefølje af aktiver.

Skatterådet fandt, at selvom ejendommen indeholdt forskellige typer lejemål, var hele investeringen koncentreret i ét enkelt aktiv på én enkelt geografisk placering. Dette medførte, at investeringsrisikoen ikke var spredt i tilstrækkelig grad, som det forudsættes for investeringsforeninger. Spredningen af den driftsmæssige risiko mellem bolig- og erhvervslejemål blev ikke anset for at være det samme som en spredning af selve investeringsrisikoen. At ejendommen var udstykket i ejerlejligheder ændrede ikke på, at alle enheder var underlagt de samme markedsmæssige forhold på grund af den fælles beliggenhed.

Da G1 ikke opfyldte kravet om risikospredning, kunne fonden ikke kvalificeres som en investeringsforening i momslovens forstand. Derfor var de forvaltningsydelser, Spørger leverede til G1, momspligtige.