Arbejdsudleje ved rensning af tækkerør

Spørger ønskede bekræftet, at der ikke var tale om arbejdsudleje ved indgåelse af kontrakter med en polsk underentreprenør vedrørende rensning af tækkerør hos danske landmænd. Spørger ønskede ligeledes bekræftet, at Spørger ikke var forpligtet til at tilbageholde arbejdsudlejeskat af den løn, som det polske selskab udbetalte til de udenlandske medarbejdere. Skatterådet fandt, at der var tale om arbejdsudleje, og at Spørger var forpligtet til at tilbageholde arbejdsudlejeskat.

Faktiske forhold

• Spørgers primære forretning er engroshandel med specialbyggematerialer indenfor tækkebranchen.
• Spørger har investeret i en rensemaskine til tækkerør, som Spørger vil anvende til at rense tækkerør i Danmark hos danske leverandører.
• Spørger vil indgå en entreprisekontrakt med en leverandør i Polen, da leverandøren har personale med kendskab til at betjene maskinen og kendskab til materialet.
• Betjening af maskinen kræver personale, der har en forståelse for selve tækkerørsmaskinen samt en forståelse for basismekanik.
• Den polske virksomheds ansatte skal ud over at assistere med rensning af tækkerørene eventuelt også assistere med sortering af færdigrensede rør i kollistørrelse.
• Spørger og den polske leverandør vil aftale en fast pris på arbejdet pr. projekt.
• Det er hverken Spørger eller bonden bekendt, hvad de polske medarbejderes vederlag udgør.

Spørgers argumentation

• Spørger anførte, at der ikke forelå arbejdsudleje, da den polske virksomhed bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.
• Spørger anførte, at den polske virksomheds opgaver ikke var en integreret del af Spørgers virksomhed.
• Spørger anførte, at der var tale om en omfattende specialisering, som de konkrete medarbejdere var nødt til at have for at bestride det konkrete job.

Skattestyrelsens argumentation

• Skattestyrelsen fandt, at arbejdet, der leveres af den polske virksomheds ansatte, udgør en integreret del af aktiviteterne i Spørgers virksomhed, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.
• Skattestyrelsen fandt, at arbejdet ikke var tilstrækkeligt udskilt af Spørgers virksomhed.
• Skattestyrelsen fandt, at karakteren af arbejdet og den arbejdsproces, som rensning og eventuelt sortering af tækkerør består i, kan sammenlignes med det arbejde, der omfattede kvalitetssortering og pakning af rodfrugter i SKM2021.136.VLR.
• Skattestyrelsen fandt, at arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte også må anses for at være af en meget enkel karakter.
• Skattestyrelsen henviste til, at Spørger ville være indeholdelsespligtig i forbindelse med at den polske virksomheds ansatte udfører arbejde for Spørger, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h og Kildeskatteloven § 46, stk. 1.
• Skattestyrelsen henviste til, at skatten for personer, der efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes som 8 % arbejdsmarkedsbidrag og 30 % af det resterende bruttovederlag, jf. Kildeskatteloven § 48 b.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.