Gasafgift og biogasfremstilling i landbrug

Spørger, et andelsselskab ejet af landbruget, anmodede Skatterådet om bekræftelse af, at selskabets anvendelse af naturgas til fremstilling af opgraderet biogas var omfattet af Gasafgiftsloven § 10 b, stk. 1, hvilket ville medføre en nedsættelse af tilbagebetalingen af afgift efter Gasafgiftsloven § 10 til 1,6 pct. Skatterådet svarede "nej" til spørgsmålet.

Faktiske forhold

Spørgers hovedformål er at håndtere husdyrgødning til produktion af biogas, hvilket også løser landbrugs- og miljømæssige problemstillinger. Selskabet er 100 pct. ejet af landbruget, og andelshaverne leverer størstedelen af biomassen og aftager den afgassede gylle, som har en højere gødningsværdi. I produktionsprocessen opvarmes biomassen, afgasses i reaktorer, og den producerede biogas behandles ved køletørring og svovlrensning, hvorefter den opgraderes i vandskrubberanlæg og sendes på naturgasnettet. Naturgas anvendes i en kedel til at producere varme til denne proces.

Spørger oplyste supplerende, at gårdanlæg typisk er mindre biogasanlæg, der anvender egen gylle og producerer energi til eget forbrug (opvarmning, strøm). Den centrale proces i biogasanlæg er den biologiske nedbrydning i reaktorer, hvor ca. halvdelen af tørstoffet omdannes til biogas, og den resterende afgassede gylle anvendes som gødning. Formålet med biogasproduktion er at reducere drivhusgasser og forbedre gødningsværdien.

Landbrugsstyrelsen oplyste, at der er 93 fælles biogasanlæg registreret, men kunne ikke præcist svare på, om aktiviteten er sædvanlig på en landbrugsbedrift, da der er ca. 27.000 jordbrugsvirksomheder. Energistyrelsen vurderede, at fremstilling af opgraderet biogas kun involverer en meget lille del af jordbrugsvirksomhederne (ca. 60 anlæg), hvoraf mange ikke er ejet af jordbrugsvirksomheder. Energistyrelsen bekræftede, at Spørgers anlæg er et større anlæg, der producerer biogas til gassystemet, mens mindre gårdanlæg producerer el. Processen med at opgradere biogas til naturgaskvalitet for at tilføre den gassystemet foregår udelukkende på de større anlæg.

Spørgers argumentation

Spørger henviste til Gasafgiftsloven § 10b, stk. 1, som fastsætter en nedsættelse af tilbagebetalingen af afgift til 1,6 pct. for forbrug, der udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug mv. Spørger argumenterede for, at det afgørende er, hvilken aktivitet der udføres, og om denne kan betragtes som en sædvanlig aktivitet inden for landbruget, ikke hvem der udfører den. Dette underbygges af forarbejderne til Gasafgiftsloven § 10, stk. 3 og Landsskatterettens praksis. Håndtering af gylle er en sædvanlig og nødvendig del af husdyrbrug, og den forbedrede gødningsværdi af afgasset biomasse gør det fordelagtigt for landmænd.

Spørger henviste til SKM2023.182.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at korntørring udført af et grovvareselskab var omfattet af den lempelige sats, da aktiviteten sædvanligvis udøves i en landbrugsvirksomhed. Spørger mente, at det ville være i strid med lovgivningen at afskære selskabet fra lempelsesmulighederne, når der er tale om aktiviteter, der sædvanligvis udføres i landbruget. Det blev også fremhævet, at gasafgiftsloven implementerer Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet artikel 15, som giver mulighed for særlige lempelser for landbrug.

I sit høringssvar anførte Spørger, at antallet af biogasanlæg i forhold til det samlede antal landbrugsbedrifter ikke er retvisende. I stedet burde man se på, hvor stort et landbrugsareal der er dækket af biogasproduktion. Spørger argumenterede, at mange nicheproduktioner inden for landbruget er omfattet af landbrugsfritagelsen, selvom de ikke er udbredte. Endvidere mente Spørger, at der ikke burde skelnes mellem produktion af biogas og opgraderet biogas, da selve rådneprocessen er den samme, og opgraderingen blot er en teknisk proces for at muliggøre transport via naturgasnettet.

Skattestyrelsens vurdering og begrundelse

Skattestyrelsen lagde til grund, at Spørgers anvendelse af naturgas til fremstilling af opgraderet biogas er procesforbrug efter Gasafgiftsloven § 10. Spørgsmålet afhang af, om aktiviteten med fremstilling af opgraderet biogas kan betegnes som en aktivitet, der sædvanligvis udøves i en landbrugsvirksomhed. Skattestyrelsen henviste til praksis, herunder SKM2023.182.SR og SKM2024.11.SR, SKM2024.12.SR, som bekræfter, at aktiviteten er afgørende.

Skattestyrelsen vurderede, at den komplekse og omfattende proces med fremstilling af opgraderet biogas hos Spørger ikke finder sted på den enkelte landbrugsbedrift. Dette blev bekræftet af Landbrugsstyrelsen og især Energistyrelsen, som fremhævede, at kun en "forsvindende lille del" af jordbrugsejere er involveret i opgradering af biogas, og at mange af disse anlæg ikke er ejet af jordbrugsvirksomheder. Energistyrelsen understregede, at mindre gårdanlæg producerer el, mens opgradering til naturgaskvalitet for nettet udelukkende foregår på større anlæg som Spørgers.

Skattestyrelsen differentierede sagen fra SKM2023.182.SR ved at påpege, at korntørringsprocessen i den sag var teknisk ens på landbrugsbedrifter og hos spørger, hvilket ikke var tilfældet for biogasopgradering. Skattestyrelsen afviste Spørgers argument om at medregne alle biogasanlæg, da der netop er en afvigelse mellem Spørgers anlæg og mindre gårdanlæg.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og svarede "nej" til spørgsmålet.