Momspligt ved udbetaling af opsparet overskud fra andelsselskab

Skatterådet har fastslået, at udbetaling af opsparet overskud fra et andelsselskabs (Spørger) medlemskonti skal anses som vederlag for leverancer og dermed er momspligtigt. Afgørelsen skelner dog mellem den oprindeligt tegnede andelskapital og den del, der stammer fra løbende overskudsdeling baseret på samhandel.

Sagens faktiske forhold

Spørger er et andelsselskab, hvor medlemmerne både køber varer fra og sælger varer til selskabet. For at blive medlem skal der tegnes en andelskapital, som typisk berigtiges gennem medlemmets andel af årets overskud. Generalforsamlingen kan beslutte at henlægge en del af årets overskud til medlemmernes andelskonti. Fordelingen sker baseret på en fordelingsnøgle, der afspejler størrelsen af det enkelte medlems samlede omsætning (både køb og salg) med Spørger i det forgangne år. Overskuddet genereres fra handel med både medlemmer og ikke-medlemmer samt fra resultater i datterselskaber. Udbetaling af den henlagte andelskapital sker typisk ved medlemsophør eller efter en bestemt alder og kræver generalforsamlingens godkendelse.

Spørgers argumenter

Spørger argumenterede for, at udbetalingen af andelskapital ikke var vederlag for en leverance, men en overskudsdeling til ejerne, sammenlignelig med udbytte i et aktieselskab. Der var ifølge Spørger ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige leverancer, hvoraf der allerede var afregnet moms, og den senere udbetaling, som kunne finde sted mange år efter. Fordelingsnøglen var blot en metode til at fordele overskuddet. Desuden stammede overskuddet fra mange kilder, herunder datterselskaber og handel med ikke-medlemmer, hvilket brød den direkte forbindelse til det enkelte medlems leverancer.

Skattestyrelsens og Skatterådets vurdering

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og konkluderede, at sagen skulle opdeles:

• Indbetalt andelskapital: Den del af andelskapitalen, som medlemmerne har indbetalt, anses ikke som vederlag for Spørgers leverancer, da det ikke er en betingelse for at handle med selskabet. Udbetaling heraf er derfor ikke momspligtig.

• Opsparet overskud: Den del af andelskapitalen, der stammer fra henlæggelser af overskud, anses for at være en del af vederlaget for leverancerne mellem Spørger og medlemmerne. Begrundelsen er, at henlæggelsen er direkte knyttet til medlemmets omsætning med Spørger i det pågældende år. Kun medlemmer, der har haft samhandel, får del i overskuddet, hvilket skaber den nødvendige direkte sammenhæng, som kræves i Momsloven § 4.

Skatterådet fastslog, at udbetalingen skulle behandles forskelligt afhængigt af transaktionstypen:

• Køb fra medlemmer: Udbetalingen er en efterbetaling, der forøger vederlaget for medlemmets leverance til Spørger. Medlemmet skal afregne salgsmoms, og Spørger får tilsvarende købsmomsfradrag.
• Salg til medlemmer: Udbetalingen er et prisafslag, der nedsætter vederlaget for Spørgers leverance. Spørger skal udstede en kreditnota og kan reducere sin salgsmoms, mens medlemmet skal reducere sin købsmoms.

Momspligten indtræder ikke ved henlæggelsen, men først på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen godkender udbetalingen. Det er på dette tidspunkt, at medlemmet får et retskrav på et konkret beløb, og afgiftsgrundlaget i henhold til Momsloven § 27 kan fastlægges. Dette er i overensstemmelse med principperne i Momsloven § 23 om leveringstidspunktet. Den praktiske håndtering af efterbetalinger og prisafslag følger af Momsloven § 52 a, stk. 5. Både Spørger og medlemmerne blev anset for at være afgiftspligtige personer jf. Momsloven § 3.