Momspligt af CO2-kompensation og klimarådgivning

En virksomhed (Spørger) indgår klimaaftaler med danske virksomheder, der omfatter CO2-kompensation via træplantning i Uganda og bidrag til klimatilpasning. Disse ydelser leveres som en samlet pakke, der også inkluderer dialog og sparring om reduktion af klimaaftryk. Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på den momsmæssige behandling af disse ydelser.

Faktiske Forhold

Spørger er involveret i klimaprojekter, primært i afrikanske lande, med fokus på at styrke klodens ressourcer og øge bæredygtigheden. Dette inkluderer et samarbejde med G1 om træplantning i Uganda for at bevare biodiversitet og et samarbejde med G2 om klimatilpasning, hvor lokale landbrugsarbejdere rådgives om genbrug af organisk affald, naturvenlige kemikalier og udnyttelse af vand/muldjord i tørkeramte områder.

Disse projekter finansieres via klimaaftaler med danske virksomheder. Kompensationsmodellen består af to hovedkomponenter: CO2-kompensation via nye træer i Uganda, der genererer certificerede klimakreditter, og bidrag til Spørgers arbejde med klimatilpasning. En aftale om løbende dialog om virksomhedens ambitioner for nedbringelse af drivhusgasser er også en del af aftalen. Prisen pr. ton CO2 fordeles med 45% til CO2-kompensation, 45% til klimatilpasning og 10% til administration. Alle tre ydelser leveres samlet og kan ikke fravælges.

Spørgers Opfattelse

Spørger mente, at ydelserne i klimaaftalerne, herunder rådgivning om reduktion af klimaaftryk og klimatilpasning i Uganda, skulle betragtes som rådgivningsydelser omfattet af momslovens § 21 d, stk. 1, nr. 3. Hvis dette var tilfældet, argumenterede Spørger for, at ydelserne i overvejende grad blev benyttet uden for EU (Uganda), og at leveringsstedet derfor ikke var i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 2. Spørger henviste til SKM2006.636.SR som præcedens. Alternativt, hvis de første to spørgsmål blev besvaret negativt, mente Spørger, at ydelserne skulle betragtes som levering af CO2-kreditter, hvor aftageren var betalingspligtig for salgsmomsen efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 6.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmålene som følger:

• Spørgsmål 1 (Rådgivningsydelser): Nej. Skatterådet fandt ikke, at Spørger leverede rådgivningsydelser omfattet af momslovens § 21 d, stk. 1, nr. 3. Den løbende dialog om CO2-reduktion blev anset for at være en forudsætning for klimaaftalens indgåelse og ikke en konkret rådgivningsydelse mod vederlag. Den primære transaktion blev vurderet som levering af CO2-kreditter.

• Spørgsmål 2 (Leveringssted uden for EU): Bortfalder. Da spørgsmål 1 blev besvaret negativt, bortfaldt spørgsmål 2.

• Spørgsmål 3 (Omvendt betalingspligt): Ja. Skatterådet bekræftede, at ydelserne i klimaaftalerne skulle betragtes som levering af CO2-kreditter. Da klimaaftalen indgås mellem Spørger og en afgiftspligtig dansk virksomhed, er leveringsstedet i Danmark i henhold til Momsloven § 16, stk. 1. I sådanne tilfælde påhviler afgiften aftageren, når denne er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager CO2-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet. Dette følger af Momsloven § 46, stk. 1, nr. 6, som fastsætter omvendt betalingspligt for momsen ved levering af CO2-kreditter mellem to afgiftspligtige personer i Danmark. Det er således den modtagende virksomhed, der er betalingspligtig for momsen.