Aktieombytning medførte ikke udbytteskat på tidligere delsalg

Skatterådet bekræftede, at en række minoritetsaktionærer (juridiske personer), der først solgte en del af deres aktier i et selskab (G1) mod kontant vederlag og efterfølgende ombyttede deres resterende aktier til aktier i et overliggende holdingselskab (MidCo), ikke skulle udbyttebeskattes af det oprindelige kontantvederlag. De efterfølgende aktieombytninger blev anset for en separat transaktion, der var kommercielt begrundet i et senere opkøb, og ændrede derfor ikke den skattemæssige behandling af det oprindelige delsalg.

Faktiske forhold

X-koncernen købte via selskabet BidCo 90,05 % af aktierne i selskabet G1. En gruppe ledende medarbejdere ("Minoritetsaktionærerne"), der ejede aktier via deres selskaber, solgte en del af deres aktier, men bevarede en samlet ejerandel på 9,95 % i G1. Dette var en kommerciel betingelse for handlen.

Valget om at lade Minoritetsaktionærerne forblive ejere i G1 var blandt andet begrundet i, at en "roll-up" model, hvor de modtog aktier i et overliggende selskab samtidig med kontantvederlaget, ville have udløst udbyttebeskatning for nogle af dem. Efterfølgende opkøbte X-koncernen en anden virksomhed, F-koncernen. Ledelsen i F-koncernen geninvesterede i selskabet MidCo, der lå højere oppe i koncernstrukturen end G1. Dette skabte en situation med minoritetsaktionærer på to forskellige niveauer i koncernen. For at forenkle strukturen og administrationen ønskede X-koncernen nu, at Minoritetsaktionærerne i G1 skulle ombytte deres aktier til aktier i MidCo via en række på hinanden følgende aktieombytninger uden kontantvederlag.

Spørgers argumentation og Skatterådets afgørelse

Spørger ønskede bekræftet, at de planlagte aktieombytninger ikke ville medføre, at det kontantvederlag, der blev modtaget ved det oprindelige salg, skulle omklassificeres til udbytte efter Selskabsskatteloven § 2d eller den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3.

Spørger argumenterede for, at det oprindelige salg og de senere aktieombytninger var to separate og uafhængige transaktioner:

• Aftalen om det oprindelige salg indeholdt ingen forpligtelse eller plan om en senere ombytning.
• Behovet for ombytningen opstod først som følge af det senere opkøb af F-koncernen, hvilket var en ny kommerciel omstændighed.
• Der var tale om et reelt delsalg, hvor Minoritetsaktionærernes ejerandel blev permanent reduceret.
• Spørger henviste til praksis, herunder SKM2014.673.SR, hvor en senere uafhængig geninvestering ikke påvirkede beskatningen af et tidligere salg.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Styrelsen fandt, at de to transaktioner var uafhængige af hinanden. Der blev lagt vægt på, at:

• Der på tidspunktet for det oprindelige salg ikke var planer om det efterfølgende opkøb, der begrundede omstruktureringen.
• Den oprindelige aftale var endelig og bindende og indeholdt ingen vilkår om en senere aktieombytning.
• Begge transaktioner var kommercielt velbegrundede.

For en specifik gruppe af aktionærer (H1, H2, H3 og H4), der ejede G1-aktier indirekte gennem selskabet G3, blev det fastslået, at G3 skulle anses for et mellemholdingselskab i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4a. Dette betød, at de skattemæssigt blev anset for at have solgt deres aktier direkte, og de var derfor i samme situation som de øvrige minoritetsaktionærer.

Skatterådet konkluderede, at Ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Selvom der blev opnået en skattefordel i forhold til en alternativ struktur, var arrangementet ikke i strid med formålet bag selskabsskattelovens § 2 D. Formålet med denne regel er at forhindre konvertering af udbytte til avance, typisk hvor ejerandelen reelt er uændret. I denne sag var der tale om et reelt delsalg med en varig reduktion af ejerandelen, og der blev ikke trukket midler ud af G1 til at finansiere købet. Afgørelsen var den samme for både danske og EU-hjemmehørende selskaber.