Anskaffelsessum ved afståelse af fransk lejlighed

Skatterådet har taget stilling til fastsættelsen af anskaffelsessummen for en fransk lejlighed, som Spørger erhvervede i 1996 ved en gaveoverdragelse efter de franske regler om "donation-partage". Spørger, der er fuldt skattepligtig til Danmark, modtog den nøgne ejendomsret (nue-propriété), mens forældrene beholdt brugsretten (usufruit). Lejligheden blev afstået i 2021, og Spørger ønskede bekræftet, at anskaffelsessummen kunne fastsættes til 573.246,25 kr. Skatterådet svarede "Nej" til dette spørgsmål.

Faktiske Forhold

Lejligheden blev i 1996 gaveoverdraget til Spørger og dennes søster, hvor forældrene beholdt brugsretten. Den franske notar vurderede den fulde ejendomsret til 384.000 Franc (svarende til 433.037 kr.). Gaven blev ikke afgiftsberigtiget i Danmark. Lejligheden har været udlejet i det meste af ejerperioden, og Spørger har aldrig anvendt den som bolig. Ved salget i 2021 for 135.000 EUR (netto 126.915 EUR) modtog Gavegiver (moderen) 20 pct. af salgssummen, svarende til 25.383 EUR, da brugsretten bortfaldt ved salget.

Spørgers Argumentation

Spørger argumenterede for, at anskaffelsessummen skulle baseres på den fulde ejendomsrets værdi ved erhvervelsen i 1996, da gaven ikke var afgiftsberigtiget i Danmark. Hertil skulle lægges den kapitaliserede værdi af brugsretten samt et tillæg efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1. Spørger mente desuden, at betalingen til Gavegiver ved salget skulle anses som en enkeltstående efterfølgende regulering af anskaffelsessummen, med henvisning til SKM2013.789.SR. Spørgers foreslåede anskaffelsessum var som følger:

Skattestyrelsens Begrundelse og Afgørelse

Skattestyrelsen var uenig i Spørgers opgørelse. Det blev fremhævet, at i modsætning til den tidligere sag SKM2013.789.SR, bortfaldt brugsretten i denne sag ved salg af ejendommen. Dette betød, at betalingen til Gavegiver ved salget ikke skulle anses som en regulering af den oprindelige anskaffelsessum, men derimod som et vederlag for opgivelse af brugsretten. Denne betaling er skattefri for Gavegiver i henhold til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5, da den vedrører opgivelse af en privat brugsret. For Spørger udgør denne betaling en omkostning i forbindelse med salget af ejendommen, som kan fratrækkes i afståelsessummen, men den indgår ikke i anskaffelsessummen. Bestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 13 om yderligere vederlag fandt derfor ikke anvendelse.

Da gaven ikke var afgiftsberigtiget i Danmark, skulle anskaffelsessummen for ejendommen fastsættes til handelsværdien på erhvervelsestidspunktet i 1996, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 3, stk. 1. Denne værdi blev fastsat til notarens vurdering af den fulde ejendomsret på 433.037 kr. for hele ejendommen. Spørgers andel udgjorde 216.518,50 kr. Hertil kunne lægges et tillæg på 125.000 kr. for Spørgers andel i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1 for ejerperioden 1996-2020. Der var ikke grundlag for forhøjelse efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2, da forbedringer var betalt af Gavegiver.

Skattestyrelsens opgørelse af Spørgers anskaffelsessum var således:

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og afviste dermed Spørgers foreslåede anskaffelsessum. Den kapitaliserede værdi af brugsretten blev ikke medregnet i anskaffelsessummen, og betalingen til Gavegiver ved salget blev behandlet som en salgsomkostning, ikke en del af anskaffelsessummen.