Udlån fra virksomhedsordning og aktionærlån

Skatterådet har taget stilling til skattemæssige konsekvenser af udlån til H1 K/S fra både personlige ejere, der anvender virksomhedsordningen, og fra selskaber, hvor hovedaktionæren ejer K/S-andele privat. H1 K/S ejer kontorejendomme, der udlejes til H2 P/S, som videreudlejer til H3 P/S, der driver virksomhed i ejendommene. Der er behov for at tilføre likviditet til H1 K/S til nye ejendomsprojekter. Ejerkredsen i H1 K/S består af mere end 10 kapitalejere, både personer og selskaber, der alle ejer stort set samme andel. Kapitalandelen og indkomsten fra H1 K/S er anset for omfattet af anpartsreglerne i Personskatteloven § 4, stk. 1 og har derfor været holdt uden for virksomhedsordningen. Lånene ydes på markedsvilkår med en rente, der løbende tilpasses selskabets driftskreditrente plus risikotillæg.

Udlån fra virksomhedsordningen

Skatterådet bekræfter, at udlån af midler i virksomhedsordningen til H1 K/S fra personer, der personligt både ejer P/S-andele i H2 P/S og K/S-andele i H1 K/S, kan anses for erhvervsmæssige udlån og dermed ikke anses for at være en hævning efter Virksomhedsskatteloven § 5. Dette gælder dog ikke for den del af udlånet, som svarer til deltagerens egen andel i H1 K/S. Begrundelsen er, at et kommanditselskab er skattemæssigt transparent, hvilket betyder, at et udlån til H1 K/S skattemæssigt anses for et pro rata udlån til de øvrige selskabsdeltagere. Den andel af deltagerens udlån, der svarer til deltagerens egen andel, anses ikke for et udlån, men for egenkapital, da en person ikke kan udlåne penge til sig selv med skattemæssig virkning. Denne egenkapital er i en virksomhed omfattet af anpartsreglerne, som ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Denne del af udlånet udgør derfor en hævning i hæverækkefølgen.

For de øvrige pro rata udlån til de andre deltagere vurderes de som erhvervsmæssigt begrundet i långivernes virksomhed i H2 P/S og H3 P/S. Dette skyldes den tætte erhvervsmæssige forbindelse, hvor H1 K/S's ejendomme udlejes til H2 P/S, som videreudlejer til H3 P/S. Desuden er det de lokale kapitalpartneres ansvar at sikre tidssvarende lokaliteter for H3 P/S, og H1 K/S har en vigtig funktion i forhold til H2 P/S og H3 P/S's vækst- og opkøbsstrategi. Udlånene sker på markedsvilkår, hvilket understøtter den erhvervsmæssige karakter. Skattestyrelsen bemærker, at praksis for udlån fra virksomhedsordningen er forskellig fra praksis for køb af obligationer i virksomhedsordningen, og at et formål om at opnå renteindtægter alene ikke er en tilstrækkelig erhvervsmæssig begrundelse for udlån.

Udlån fra selskaber

Skatterådet bekræfter ikke, at udlån til H1 K/S fra selskaber, hvor hovedaktionæren ejer K/S-andele i H1 K/S i privat regi, ikke anses for omfattet af Ligningsloven § 16e. Långiver er et selskab omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1. Da H1 K/S er skattemæssigt transparent, henføres lånet skattemæssigt til deltagerne i kommanditselskabet i forhold til deres ejerandel. Dette betyder, at lånet indirekte ydes fra selskabet til dets hovedaktionær, som er deltager i H1 K/S. Der er dermed en forbindelse mellem långiver og låntager, der er omfattet af Ligningsloven § 2, og lånet falder derfor ind under hovedreglen i Ligningsloven § 16e.

Lånet er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Ligningsloven § 16e, da det ikke er et sædvanligt lån fra et pengeinstitut eller et lån til selvfinansiering som nævnt i Selskabslovens § 206, stk. 2. Det er heller ikke ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da der er tale om et udlån, der ikke finder sted som led i en samhandel, men som en enkeltstående disposition.

Eksterne lån

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, bekræfter Skatterådet, at udlån til H1 K/S fra selskaber, hvor hovedaktionæren ejer K/S-andele i H1 K/S i privat regi, kan anses for eksterne lån, for så vidt angår den andel af lånet, der svarer til den eksterne ejerandel i H1 K/S. Denne del af udlånet anses dermed ikke for omfattet af Ligningsloven § 16e. Kun den del af lånet, der kan henføres til den deltager i det transparente selskab, som har bestemmende indflydelse i det långivende selskab, vil være skattepligtig efter Ligningsloven § 16e. Den resterende del, der vedrører de øvrige deltagere, anses for lån mellem uafhængige parter. For så vidt angår den del af udlånet, der svarer til den eksterne ejerandel i H1 K/S, er der ikke en forbindelse omfattet af Ligningsloven § 2 mellem långiver og låntager, og denne del er derfor ikke omfattet af Ligningsloven § 16e.