Investeringsfond i ejendomsandele ikke anset som investeringsselskab

Skatterådet fastslog, at en alternativ investeringsfond (AIF), der påtænkte at investere i andele handlet på Fondsbørs A, ikke kunne kvalificeres som et investeringsselskab. Afgørelsen beroede på, at de pågældende andele repræsenterede investeringer i skattemæssigt transparente enheder, der ejede fast ejendom. Sådanne investeringer blev anset for at være direkte investeringer i fast ejendom og ikke i "værdipapirer", som er en betingelse for at blive anset som et investeringsselskab.

Faktiske forhold

En forvalter af alternative investeringsfonde, Forvalteren A/S, ønskede at etablere en ny fond, der primært skulle investere i noterede andele i ejendomsselskaber handlet på Fondsbørs A. Det blev oplyst, at disse andele ikke var selvstændige skattesubjekter, men repræsenterede ejerskab i skattemæssigt transparente enheder, hvis underliggende aktiver var fast ejendom. Forvalteren fremlagde tre alternative modeller for Skatterådet for at opnå status som investeringsselskab.

Spørgsmål og Skatterådets afgørelse

Spørger stillede tre spørgsmål, hvoraf det første blev besvaret benægtende, og de to efterfølgende blev afvist.

Skatterådets begrundelse

Begrundelse for svar på spørgsmål 1 (Nej)

Skatterådet fandt, at andelene ikke kunne anses for værdipapirer. For at et selskab kan klassificeres som et investeringsselskab, skal dets virksomhed i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 19 bestå i investering i værdipapirer m.v. Da de omhandlede andele var i transparente enheder, der ejede fast ejendom, blev investeringen skatteretligt anset som en direkte investering i de underliggende ejendomme. Fast ejendom er ikke et værdipapir i lovens forstand.

Skattestyrelsen henviste til praksis, herunder SKM2022.80.SR og SKM2021.366.SR, hvor det blev fastslået, at investering i fast ejendom via datterselskaber eller transparente enheder ikke opfylder betingelsen om investering i værdipapirer. Det var uden betydning, at andelene blev handlet på et reguleret marked som Fondsbørs A.

Begrundelse for afvisning af spørgsmål 2 og 3

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2 og 3, da de blev anset for at være anmodninger om rådgivning om alternative dispositioner. I henhold til Skatteforvaltningsloven § 21 kan der kun gives bindende svar på en konkret, påtænkt disposition. At anmode om vurdering af flere alternative modeller for at opnå et bestemt skattemæssigt resultat sidestilles med rådgivning.

Skatterådet kan i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet har en sådan karakter, jf. Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2. Da spørger ønskede svar på alternative fremgangsmåder, hvis den primære model blev afvist, havde anmodningen karakter af rådgivning, og spørgsmålene blev derfor afvist.