Salg af anparter til holdingselskab før likvidation undgik udbytteskat

Skatterådet bekræftede, at to personer, A (far) og B (søn), der var skattemæssigt hjemmehørende i et land med en dobbeltbeskatningsaftale (DBO-land), ikke var begrænset skattepligtige til Danmark i forbindelse med en struktureret likvidation af deres danske selskab, H1. For at undgå dansk udbytteskat af et direkte likvidationsprovenu, solgte A og B først deres anparter i H1 til deres respektive danske holdingselskaber, H2 og H3. Vederlaget blev ydet som en forøgelse af deres mellemregningskonti med holdingselskaberne. Efterfølgende blev H1 likvideret, og provenuet blev udloddet skattefrit til H2 og H3.

Faktiske forhold

A og B, bosiddende i DBO-land 2, ejede det danske selskab H1. En direkte likvidation af H1 ville medføre, at likvidationsprovenuet blev anset for udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 3, nr. 1, litra c, da de som personer uden for EU/EØS havde bestemmende indflydelse. For at undgå denne beskatning, solgte de deres anparter i H1 til deres respektive danske holdingselskaber, H2 og H3, mod et vederlag i form af en fordring. Herefter blev H1 likvideret, og midlerne udloddet til H2 og H3.

Skatterådets vurdering

Skatterådet fandt, at salget af anparterne fra A og B til deres holdingselskaber ikke udløste dansk beskatning. Selvom et salg til et koncernforbundet selskab mod et vederlag, der ikke er aktier, som udgangspunkt behandles som udbytte efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 6, gælder en undtagelse. Denne undtagelse omfatter personer, der er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om informationsudveksling med Danmark. Da A og B opfyldte disse betingelser, blev salget ikke anset for udbytte og var dermed ikke skattepligtigt i Danmark.

Vedrørende selve arrangementet vurderede Skatterådet, om den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 fandt anvendelse. Skatterådet konkluderede, at dette ikke var tilfældet. Begrundelsen var, at lovgiver bevidst har skabt to forskellige regelsæt: en værnsregel for likvidationer (Ligningslovens § 16a) og en for salg til holdingselskaber (Kildeskattelovens § 2). Da lovgiver specifikt har undtaget personer i DTA-lande fra værnsreglen ved holdingsalg, kan det ikke anses for at være i strid med lovens formål at benytte denne lovlige mulighed. Arrangementet blev derfor anerkendt, og A og B blev ikke anset for skattepligtige af det likvidationsprovenu, der blev udloddet til deres holdingselskaber.