Norske selskaber fik fast driftssted via direktørs hjemmekontor i Danmark

Skatterådet bekræftede, at to norske selskaber, et holdingselskab (H1 Holding AS) og et driftsselskab (H2 AS), ikke fik ledelsens sæde i Danmark, selvom deres administrerende direktør var flyttet til Danmark og arbejdede fra et hjemmekontor. Skatterådet fandt dog, at direktørens hjemmekontor udgjorde et fast driftssted for begge selskaber, hvilket medførte begrænset skattepligt til Danmark.

De faktiske forhold

En norsk statsborger (A), som var administrerende direktør for de norske selskaber H1 Holding AS og H2 AS, flyttede til Danmark af private årsager for at bo sammen med sin danske kæreste. Han fik tilladelse fra selskabernes bestyrelser til at arbejde fra et hjemmekontor i Danmark. Den effektive arbejdstid forventedes fordelt med ca. 35% i Danmark og 65% i Norge, da direktøren havde markant længere arbejdsdage, når han var på kontoret i Norge. H1 Holding AS var et rent holdingselskab, mens H2 AS var et driftsselskab inden for markedsføring med over 20 ansatte, alle i Norge. Direktøren var den eneste med tilknytning til selskaberne, som var bosat i Danmark.

Skatterådets afgørelse

Ledelsens Sæde

Skatterådet vurderede spørgsmålet om ledelsens sæde i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 6. Det afgørende kriterium er, hvor den daglige ledelse reelt udøves. Selvom A som administrerende direktør varetog den daglige ledelse, blev hovedparten af den effektive ledelse (ca. 65% af arbejdstiden) udført fra Norge. Da selskabernes kontorer, øvrige ledelse, bestyrelser og medarbejdere alle befandt sig i Norge, konkluderede rådet, at ledelsens sæde forblev i Norge. Selskaberne blev derfor ikke fuldt skattepligtige til Danmark.

Fast Driftssted

Spørgsmålet om fast driftssted blev vurderet efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a, og Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst § 5. Skatterådet fandt, at direktørens hjemmekontor i Danmark udgjorde et fast forretningssted, da det blev anvendt løbende og med selskabernes accept til at udøve virksomhed.

Aktiviteterne udført fra hjemmekontoret blev ikke anset for at være af forberedende eller hjælpende karakter. Som administrerende direktør varetog A en kerneopgave, og den ledelsesmæssige aktivitet var en vigtig og væsentlig del af selskabernes samlede virksomhed. Rådet lagde vægt på A's centrale position, og at selskaberne havde en forretningsmæssig interesse i at beholde ham, hvilket indebar en accept af, at arbejdet delvist blev udført fra Danmark.

På denne baggrund konkluderede Skatterådet, at direktørens arbejde fra hjemmekontoret etablerede et fast driftssted i Danmark for både H1 Holding AS og H2 AS.