Skattepligt på bitcoin salg og vederlag

En skatteyder, der i 2012 erhvervede bitcoins for ca. 5.000 kr. med det formål at støtte en ideologi om en fri global valuta og anvende dem som betalingsmiddel, ønskede bekræftet, at en realiseret kursgevinst eller et realiseret kurstab ved salg af disse bitcoins ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst. Skatteyderen ønskede desuden bekræftet, at en bitcoin modtaget som vederlag for en tegning skulle beskattes på tidspunktet for modtagelsen, og at en senere kursstigning var skatteopgørelsen uvedkommende. Skatterådet afviste begge spørgsmål.

Faktiske Forhold

Skatteyderen erhvervede 72,18141219 bitcoins for 5.015 kr. i august 2012 via handelsplatformen Mt. Gox. Erhvervelsen var motiveret af en interesse for nationaløkonomiske teorier, især den østrigske skole, og et ønske om at støtte bitcoin som et frit, globalt betalingsmiddel. Selvom intentionen var at bruge bitcoins som betalingsmiddel, blev dette ikke realiseret grundet begrænset accept. Bitcoins blev flyttet fra Mt. Gox i 2013 og har siden været opbevaret i forskellige wallets. Den første realisering af bitcoins (0,24 BTC) skete i marts 2021, ca. ni år efter erhvervelsen, efterfulgt af yderligere to delrealiseringer i april og maj 2021. Skatteyderen har ikke indrettet sine livsforhold efter forventet indtjening fra bitcoins.

Derudover modtog skatteyderen den 11. september 2012 én bitcoin som vederlag for en tegning, der var publiceret på forummet bitcointalk.org. Betalingen skete uopfordret fra en anden bruger som tak for brugen af tegningen. Værdien af denne bitcoin var ca. 70 kr. på modtagelsestidspunktet.

Spørgsmål 1: Beskatning af kursgevinst/tab

Skatteyderen argumenterede for, at bitcoins er en formuegenstand, der ikke er omfattet af kursgevinstloven eller anden særlovgivning. Derfor skulle Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a anvendes, hvilket indebærer skattefrihed for gevinster, medmindre erhvervelsen er sket i nærings- eller spekulationsøjemed. Skatteyderen mente ikke at have handlet i næring eller spekulation, idet erhvervelsen skete tidligt (2012) for et beskedent beløb, med ideologiske motiver og et formål om at anvende bitcoins som betalingsmiddel. Den lange besiddelsestid (ni år) og den minimale realisering (0,3 % af beholdningen) trods store kursstigninger blev fremhævet som argumenter mod spekulationshensigt, jf. praksis som SKM2021.240.LSR. Skatteyderen afviste sammenligning med SKM2021.443.VLR grundet væsentlige forskelle i kendskab og aktivitetsniveau.

Skattestyrelsen indstillede, at erhvervelsen var sket i spekulationsøjemed. Det blev anført, at spekulationshensigt ikke behøver at være det eneste eller primære formål, blot "ikke uvæsentlig". Bitcoins blev anset for et egnet spekulationsobjekt, jf. bl.a. SKM2018.104.SR og SKM2018.130.SR. Skattestyrelsen lagde vægt på den manglende brug af bitcoins som betalingsmiddel over ni år, skatteyderens kendskab til bitcoins via bitcointalk.org, og den betydelige kursudvikling før købet, som dokumenteret i artikler fra 2011 og tabeller fra SKM2014.226.SR.

Skattestyrelsen afviste, at den lange besiddelsestid udelukkede spekulation, da det kunne ses som en del af spekulationen at afvente det rette salgstidspunkt. Den såkaldte to-års formodningsregel i Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a blev anset for reelt ophævet for aktiver omfattet af særlovgivning og aldrig relevant for kryptovaluta. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2: Beskatning af modtaget Bitcoin som vederlag

Skatteyderen ønskede bekræftet, at den modtagne bitcoin skulle beskattes på modtagelsestidspunktet i henhold til statsskatteloven § 4, litra a, og at en efterfølgende kursstigning var skatteopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2019.10.SR. Skatteyderen argumenterede desuden for, at den modtagne bitcoin faldt ind under ligningslovens § 7 Å, stk. 1, om skattefri familie- og vennetjenester, da det var en uopfordret donation for en tegning udført i fritiden som del af et socialt engagement, uden kommerciel karakter og med en ubetydelig værdi (70 kr.).

Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmålet skulle afvises i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da faktum var for usikkert til at afgive et bindende svar med fornøden sikkerhed. Det var ikke med tilstrækkelig sikkerhed muligt at fastslå, at den pågældende bitcoin var modtaget som en donation, da den kom fra Mt. Gox, hvor skatteyderen også selv havde købt bitcoins, og dokumentation for dette køb manglede. Skattestyrelsen afviste desuden, at ligningslovens § 7 Å, stk. 1, kunne anvendes, da enhver form for vederlæggelse, der nemt kan veksles til kontanter (herunder bitcoins), ikke kan anses for ulønnet arbejde. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.