Momsfritagelse for Non-Recourse Finance Afvist

Skatterådet har afvist, at Spørgers finansieringsprodukt "non-recourse finance" er momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1.

Faktiske forhold

Spørger, H1, driver bank- og finansieringsvirksomhed og tilbyder "non-recourse finance" til virksomheder, der ønsker at finansiere deres fordringer på debitorer. Produktet indebærer, at Spørger køber en portefølje af udvalgte fordringer fra en kreditor mod betaling af en finansieringsrente. Dette giver kreditoren en tidligere udbetaling af fordringen end debitors oprindelige betalingsfrist. Spørger køber udelukkende fordringer, hvor debitor har en høj kreditvurdering, og der er ingen ret til at tilbagesælge fordringen til kreditoren. Vederlaget er en månedlig rente baseret på fordringens værdi og betalingsfristen, svarende til en almindelig kassekreditordning. Spørger opkræver hverken administrations- eller inddrivelsesgebyrer, da kreditoren fortsat håndterer opkrævning og eventuelle inddrivelsesskridt på vegne af Spørger.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at ydelsen er momsfritaget som "långivning" i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Spørger henviste til EU-Domstolens praksis, herunder sag C-801/19 Franck og C-235/18 Vega, som indikerer, at begrebet "ydelse af lån" har et bredere indhold end traditionelle lån og kan omfatte finansiering i bred forstand. Det blev fremført, at finansieringsvederlaget alene udtrykker modværdien for et lån og ikke betaling for administration eller inddrivelse.

Spørger gjorde desuden gældende, at ydelsen ikke er omfattet af den momspligtige undtagelse for "inddrivelse af fordringer" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, in fine. Med henvisning til sag C-305/01 MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, hvor factoring havde inddrivelse som hovedformål, argumenterede Spørger, at deres produkt primært har finansiering som formål, og at kreditoren, ikke Spørger, håndterer inddrivelsen. Spørger fremhævede, at tabsrisikoen de facto er fraværende, da kun kreditsolide debitorer omfattes, og prissætningen afspejler ikke overtagelse af en tabsrisiko. Forskellen i prissætning mellem Spørgers produkt og den i MKG-sagen blev illustreret som følger:

Spørger konkluderede, at den økonomiske realitet er, at Spørger ikke har indregnet at overtage en tabsrisiko fra kreditor, og at ydelsen derfor er momsfritaget.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen vurderede, at Spørgers ydelser ikke kan karakteriseres som långivning. Der er tale om køb af fordringer, hvor kreditor ikke skal tilbagebetale beløbet til Spørger. Skattestyrelsen fandt, at EU-Domstolens sager C-235/18 Vega og C-801/19 Franck ikke var sammenlignelige, da de omhandlede andre typer af transaktioner.

Skattestyrelsen anså diskonteringsgebyret, som Spørger modtager, for at udgøre vederlag for ydelser leveret til kreditor. Disse ydelser blev anset for at være omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-305/01 MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, præmis 80, fastslog Skattestyrelsen, at transaktioner, hvor en virksomhed opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og fakturerer et gebyr, udgør "inddrivelse af fordringer".

Skattestyrelsen argumenterede, at Spørger ved købet af fordringerne påtager sig en potentiel tabsrisiko, selvom den er minimal, og at diskonteringsgebyret er vederlag herfor. Det blev fremhævet, at Spørger som ejer af fordringerne i sidste ende bærer tabsrisikoen, og at dette understøttes af aftalen, hvor Spørger er villig til at påtage sig kreditrisikoen. Skattestyrelsen henviste desuden til EU-Domstolens praksis i sag C-175/09 AXA UK plc., præmis 34 og 35, som viser, at begrebet "inddrivelse af fordringer" er bredt og ikke kræver tvangsmæssige foranstaltninger eller at fordringerne er forfaldne. Momsudvalgets retningslinje WP 938 om non-performing loans (NPLs) blev også nævnt som støtte for, at overtagelse af tabsrisiko kan udgøre momspligtig inddrivelse. Skattestyrelsen bemærkede, at Spørger ifølge aftalen kan vælge selv at forestå inddrivelsen af fordringerne. Skattestyrelsen henviste også til SKM2020.305.SR som eksempel på momsfritaget overdragelse af fordringer, men fandt den ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og afviste dermed, at Spørgers finansieringsprodukt "non-recourse finance" er momsfritaget.