Supply Chain Finance ikke momsfritaget

Skatterådet har afvist, at Spørgers finansieringsprodukt, "Supply Chain Finance" (SCF), kan momsfritages. Spørger, en bank- og finansieringsvirksomhed, tilbyder SCF som et trepartsforhold mellem en solid køber (debitor), en leverandør (kreditor) og Spørger selv. Produktet giver debitor mulighed for at forlænge betalingsfristen over for sine leverandører, mens leverandørerne får adgang til finansiering fra Spørger baseret på debitors kreditværdighed. Konkret køber Spørger kreditors fordringer på debitor, og debitor tilbagebetaler direkte til Spørger ved forfald. Spørger opkræver en finansieringsrente fra kreditor, baseret på debitors høje kreditvurdering og finansieringsperioden, uden yderligere gebyrer for administration eller inddrivelse.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at SCF-produktet skulle momsfritages som långivning i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, litra a). Det blev fremført, at selvom debitor tilbagebetaler hovedstolen, og kreditor betaler finansieringsrenten, er der tale om en reel finansiel transaktion, der funktionelt kan sidestilles med en kassekredit eller et lån. Spørger henviste til EU-Domstolens praksis i sagerne C-801/19 Franck og C-235/18 Vega, som angiveligt udvider begrebet "lån" til at omfatte finansiering i bred forstand, uanset om tilbagebetalingen sker direkte fra låntager eller modydelsen er andet end traditionelle renter. Det blev desuden anført, at produktet ikke er omfattet af undtagelsen for momsfritagelse vedrørende "inddrivelse af fordringer" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), da hovedformålet ikke er inddrivelse, og Spørger ikke overtager en reel tabsrisiko, idet finansieringsrenten ikke indeholder et vederlag for del credere. Spørger mente, at SCF adskiller sig væsentligt fra factoring, som beskrevet i sag C-305/01 MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, da det er initieret af debitor og uden kommerciel risiko for Spørger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmålet skulle besvares med "nej". Styrelsen anførte, at Spørgers ydelser ikke kan karakteriseres som långivning, da kreditor ikke skal tilbagebetale det modtagne beløb til Spørger. I stedet køber Spørger kreditors fordringer mod debitor, og kreditor sælger således sine fordringer. Skattestyrelsen fandt, at omstændighederne i sagerne C-235/18 Vega og C-801/19 Franck ikke var sammenlignelige, da de omhandlede andre typer af transaktioner. Skattestyrelsen vurderede, at diskonteringsgebyret, som Spørger opkræver fra kreditor, udgør vederlag for ydelser, som Spørger leverer til kreditor. Disse ydelser blev anset for at være omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer", som er momspligtigt i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), in fine. Med henvisning til EU-Domstolens praksis (bl.a. C-305/01 MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH og C-175/09 AXA UK plc.) og Momsudvalgets retningslinjer om non-performing loans (NPLs), blev det fastslået, at overtagelse af tabsrisikoen på fordringer, selv en minimal risiko, udgør "inddrivelse af fordringer". Selvom debitors kreditværdighed er høj, og risikoen minimal, påhviler tabsrisikoen Spørger som ejer af fordringen, og diskonteringsgebyret anses som vederlag herfor.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og afviste dermed momsfritagelse for Spørgers "Supply Chain Finance"-produkt.