Forsyningsselskab skattepligtig af historiske pensionsforpligtelser

Skatterådet fastslog, at et forsyningsselskab, H1 A/S, var skattepligtig af beløb, det opkrævede hos forbrugerne til dækning af historiske tjenestemandspensionsforpligtelser. Selskabet var blevet udskilt fra Y Kommune og overgik fra at være skattefrit under Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 2, til at være fuldt skattepligtigt i henhold til Selskabsskatteloven § 1. Sagen omhandlede, hvordan disse pensionsforpligtelser, som var optjent før selskabsgørelsen, skulle behandles skattemæssigt, når selskabet refunderede beløbene til kommunen.

Spørgsmål 1: Skattepligt af opkrævede beløb

Spørger ønskede bekræftelse på, at selskabet ikke skulle medregne de opkrævede beløb i den skattepligtige indkomst. Argumenterne var, at selskabet ikke var rette indkomstmodtager men blot formidler for kommunen, at det var urimeligt at pålægge forbrugerne en skat af disse beløb, og at der burde kunne drages en analogi til særregler for andre forsyningssektorer. Spørger henviste til Ligningsloven § 7z for vand- og spildevandsforsyninger og § 10, stk. 13, i lov nr. 452 af 31. maj 2000 for elnetvirksomheder, som tillader udeholdelse af lignende beløb fra den skattepligtige indkomst.

Skatterådet afviste dette. De opkrævede beløb blev anset for skattepligtig indkomst for selskabet efter de almindelige regler i Statskatteloven § 4. Rådet fastslog, at de nævnte bestemmelser for el- og vandsektoren er undtagelsesbestemmelser, som ikke kan anvendes analogt på et varmeforsyningsselskab. For så vidt angik et datterselskab omfattet af elforsyningsloven, fandt rådet, at særreglen kun gælder for net- og transmissionsvirksomheder, ikke elproducerende virksomheder.

Spørgsmål 2: Fradragsret for betalinger til kommunen

Subsidiært blev der spurgt, om selskabet kunne opnå fradrag for de beløb, der blev refunderet til kommunen, som en driftsomkostning.

Skatterådet svarede nej. Betalingerne kunne ikke fradrages som en driftsomkostning efter Statskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Rådet henviste til fast praksis, herunder en landsskatteretskendelse fra 2013 i en tilsvarende sag og SKM2001.506.ØLR. Begrundelsen var, at pensionsforpligtelserne var opstået før selskabets overtagelse af driften. Udgiften blev derfor anset for at relatere sig til overdragelsen af virksomheden og var en del af berigtigelsen af overdragelsessummen, ikke en løbende driftsudgift.