Kooperationsbeskatning og kautionsstillelse for datterselskab
Dato
26. juni 2020
Sagsnr
20-0616089
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
H1 ønskede bekræftet, at kautionsstillelse for det 100 pct. ejede datterselskab H2’s bankengagement i x-bank ikke vil påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning for H1, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3. Skatterådet bekræftede, at dette ikke ville påvirke adgangen til kooperationsbeskatning. Det var en forudsætning, at H2 betaler kautionspræmie på markedsvilkår til H1. Ligeledes var det en forudsætning, at omsætningskravet med ikke-medlemmer er iagttaget af andelsselskabet. Rådgiver oplyste, at en støtteerklæring ville blive anvendt, hvoraf det fremgår, at H1 skal tage initiativ til at udligne tilgodehavende ved konvertering til egenkapital, såfremt kautionen bliver aktuel. Alternativt skal H1 tilføre H2 egenkapital i et omfang, så H2 kan honorere sine forpligtelser.
Faktiske forhold
- H1 er kooperationsbeskattet og driver traditionel kooperativ virksomhed.
- H1 ejer 100 pct. af aktiekapitalen i H2, der beskattes efter de almindelige selskabsregler.
- X-bank har stillet krav om, at H1 stiller kaution for datterselskabets engagement, og har truet med at opsige engagementet, hvis dette ikke efterkommes.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørger mente, at en sikkerhedsstillelse som beskrevet er i overensstemmelse med det kooperative formål, og henviste til , hvor et kooperationsbeskattet selskab kunne stille sikkerhed på de nævnte vilkår, uden at betingelserne for fortsat kooperationsbeskatning bortfalder.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Skattestyrelsen fandt, at H1 umiddelbart opfylder medlems- og omsætningskravet. Det blev vurderet, om H1’s sikkerhedsstillelse er foreneligt med at være en kooperativ virksomhed. Skattestyrelsen henviste til og , hvor det fremgår, at et kooperationsbeskattet moderselskab kan stille garanti eller kaution til rådighed i nødvendigt omfang for datterselskabers kreditorer. Det forudsættes dog, at hvis kautionen bliver aktuel, skal der tages initiativ til at tilføre datterselskabet kapital, eller at det tilgodehavende, som moderselskabet opnår hos datterselskabet, udlignes snarest ved konvertering til kapital, så der ikke bliver tale om lånevirksomhed. Skattestyrelsen bemærkede, at andelsselskabet skal opkræve vederlag for kautionsstillelsen efter armslængdeprincippet i Ligningsloven § 2.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lignende afgørelser