Kooperationsbeskatning og deltagelse i cash pool

Selskab A ønskede at deltage i en cash pool ordning via datterselskabet Selskab A1 uden at miste sin status som kooperationsbeskattet. Ligningsrådet bekræftede, at dette var muligt. Selskab A er undergivet kooperationsbeskatning efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3. Selskabets aktiviteter består i køb og videresalg af produkter til sit 100 % ejede datterselskab, Selskab A1. Selskab A ønsker at indskyde overskydende likviditet og eventuelt trække likviditet i en cash pool ordning, der er etableret via en aftale mellem datterselskabet A1 og et pengeinstitut. Den årlige betaling fra Selskab A til andelshaverne overstiger typisk den opsparede overskudslikviditet på tidspunktet for udbetalingen. Herved opstår et likviditetsbehov i Selskab A, og selskab A vil således typisk have perioder med overskudslikviditet og perioder med behov for ekstern finansiering.

Cash Pool Ordningens Indhold

Cash pool ordningen har følgende karakteristika:

• Aftalen indgås mellem et koncernselskab og pengeinstituttet.
• Koncernkontoen viser gæld/tilgodehavende mellem koncernselskabet og pengeinstituttet.
• Der kan kun indskydes eller trækkes på koncernkontoen via underkonti.
• En underkonto er juridisk set udtryk for en mellemregning mellem det koncernselskab, der er indehaver af koncernkontoen, og et andet koncernselskab, der har indskudt eller trukket på koncernkontoen.
• Kontostrukturen administreres af pengeinstituttet, der bogfører transaktioner og beregner renter.

Spørgers Opfattelse

Selskab A ønskede bekræftet, at deltagelse i cash pool ordningen ikke er i strid med betingelserne for kooperationsbeskatning. Selskabet anførte, at en placering af overskudslikviditet ikke strider mod det kooperative formål. Selskab A ønsker ikke at styre koncernens kreditfaciliteter og likviditet, men alene at indgå i en cash pool, som er etableret og drevet af datterselskabet A1. En sådan deltagelse i koncernens cash pool ordning kan ikke kvalificeres som finansiel virksomhed, udlånsvirksomhed eller nogen anden form for virksomhed eller aktivitet og er allerede derfor ikke i strid med Selskab A´s kooperative formål.

SKATs Indstilling og Begrundelse

SKAT fandt, at Selskab A umiddelbart opfylder medlems- og omsætningskravet. SKAT vurderede, at Selskab A's deltagelse i en eksisterende cash pool ordning er foreneligt med at være en kooperativ virksomhed. SKAT bemærkede, at Skatterådet ikke tidligere har taget stilling til, om det er muligt for et andelsbeskattet selskab at deltage i en cash pool ordning uden at miste sin skattemæssige status. SKAT fandt, at der ikke er tale om, at Selskab A deltagelse i en cash pool ordning kan sidestilles med finansiel virksomhed. Der er snarere tale om, at datterselskabet Selskab A1´s oprettelse af cash pool ordninger med deltagelse af koncernens selskaber er en sædvanlig forretningsmæssig disposition. SKAT henviste til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under visse forudsætninger anser en cash pool ordning for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. SKAT lagde vægt på, at der ikke er tale om, at andelsselskabet påbegynder finansiel virksomhed, at andelsselskabets deltagelse i en cash pool ikke medfører ændringer af selskabets nuværende virksomhed eller aktivitet, at andelsselskabet ikke ved deltagelsen i en cash pool ordning påtager sig forpligtelser, der har karakter af styring af kreditfaciliteter eller likviditet i forhold til datterselskaberne, at andelsselskabet ikke ved deltagelsen i en cash pool ordningen hæfter for de andre deltagende selskabers gæld, idet det alene er Selskab A1, der har indgået aftalen om cash pool ordningen med det pågældende pengeinstitut, og at der ikke er tale om en ensidig kapitalstrøm fra andelsselskabet til de øvrige deltagende datterselskaber i cash poolen via denne ordning, idet andelsselskabet vil have perioder med overskudslikviditet placeret i cash pool ordningen og perioder med træk. SKAT indstillede, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.