Momspligt på porteføljeforvaltning i tredjeland

H1 ønskede Skatterådets bekræftelse på, at diskretionær porteføljeforvaltning leveret til pensionskasser, investeringsinstitutter og private fonde i et tredjeland er momspligtig. Ydelserne var rettet mod ikke-EU pensionsopsparere og investorer. Skatterådet bekræftede, at disse ydelser ikke er momspligtige. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Faktiske forhold

• H1 har kontrakter om diskretionær porteføljeforvaltning med kunder i et tredjeland.
• Kunderne omfatter:
  • Investeringsinstitut (3(c)(7) Private Fund) med investorer i et tredjeland.
  • Pensionsmidler for offentlige ansatte i et tredjeland.
  • Virksomhedspensionskasser for ansatte.
  • Midler i en privatejet fond i et tredjeland.
• H1 er under Finanstilsynets tilsyn og registreret som tjenesteyder i EU/EØS-lande.
• Kunderne i tredjelandet er ikke under dansk/EU tilsyn og må ikke markedsføre sig mod investorer i Danmark/EU.
• H1 er registreret hos børsmyndighederne i det pågældende tredjeland.

Spørgers opfattelse

H1 mente, at momsfritagelsen for formidling af værdipapirtransaktioner i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e ikke kunne anvendes. H1 henviste til EU-dommen C-44/11 Deutsche Bank AG og Den Juridiske Vejledning 2019-1 afsnit D.A.5.11.3.

For leverancer til investeringsinstitutter mente H1, at Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f om forvaltning af investeringsforeninger kunne være relevant. H1 mente dog ikke, at kunderne var investeringsforeninger i momslovens forstand, da de ikke var underlagt tilsyn i en EU-medlemsstat og ikke markedsført mod EU-investorer. H1 henviste til direktiv 2016/2341 vedrørende tilsyn med pensionskasser.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen fandt, at leveringsstedet for ydelserne var i det pågældende tredjeland, da pensionskasserne, investeringsinstitutterne og den private fond alle havde hjemsted der. Uanset om disse enheder kunne anses for afgiftspligtige eller ej, ville leveringsstedet være uden for EU, jf. Momsloven § 16, stk. 1 og Momsloven § 21 d, stk. 1, nr. 3 og 5. Derfor var ydelserne ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. Momsloven § 1. Skattestyrelsen henviste til SKM2019.313.SR.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet var enig med Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og svarede nej til alle spørgsmål.