Subsidiær hæftelse og virksomhedsordning

Spørger ønskede bekræftelse på, at den subsidiære hæftelse for samleverens andel af prioritetsgælden i en fælles ejendom ikke skulle betragtes som en sikkerhedsstillelse ved opgørelsen af bagatelgrænsen ifølge Lov nr. 992 af 16. september 2014 § 3, stk. 6. Ligningsrådet bekræftede, at dette ikke var tilfældet. Rådet lagde vægt på, at der ikke var en direkte sammenhæng mellem sikkerhedsstillelsen og muligheden for kredit uden for virksomhedsordningen.

Faktiske forhold

• Spørger og samlever ejer en landbrugsejendom i lige sameje.
• Spørger driver landbruget og betaler forpagtning til samleveren.
• Der er etableret krydsende sikkerhedsstillelse for gælden i ejendommen.
• Spørger og samlever hæfter hver især for 3.192.234 kr. vedrørende ejendommen.

Spørgers argumentation

• Sikkerhedsstillelsen er etableret efter krav fra kreditgiverne, hvilket er sædvanligt ved sameje af landbrugsejendomme.
• Sikkerhedsstillelsen er undtaget fra beskatning, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 7, da der er tale om en forretningsmæssig begrundelse.
• Der henvises til, at der ikke sker beskatning af sikkerhedsstillelse som følge af solidarisk hæftelse i et I/S.

SKATs begrundelse

• SKAT vurderede, at den krydsende sikkerhedsstillelse ikke er en skattepligtig sikkerhedsstillelse ifølge Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6.
• SKAT lagde vægt på, at den solidariske hæftelse for medinteressenter i skattetransparente selskaber ikke i sig selv anses for en sikkerhedsstillelse.
• Der blev lagt vægt på, at der ikke er en klar sammenhæng mellem sikkerhedsstillelsen og muligheden for kredit uden for virksomhedsordningen.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.