Command Palette

Search for a command to run...

Afgiftsgrundlag ved salg af biocider

Dato

28. januar 2015

Sagsnr

14-3882168

Emne

Afgift

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt salgsprisen mellem A og B, begge 100% datterselskaber af C, kan anvendes som afgiftsgrundlag i forbindelse med A's indførsel af biocider fra Xland til Danmark efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Spørger ønsker at afregne afgiften af biociderne til SKAT på baggrund af prisen mellem spørger og B og således sælge biociderne afgiftsberigtiget til B. Fysisk vil biociderne blive leveret via B's lager, hvorfra varerne vil blive leveret til de danske kunder. SKAT bemærker, at for at salgsprisen mellem spørger og B kan anvendes som afgiftsgrundlaget efter Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven § 8, stk. 1, skal spørger kunne godtgøre, at der handles til en pris, der afspejler den almindelige engrospris her i landet ved salg til ikke nærtstående. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse. Under forudsætning af, at salgsprisen mellem spørger og B udgør den almindelige engrospris her i landet mellem uafhængige parter, og at den afgiftspligtige værdi i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 8, kan salgsprisen mellem spørger og B anvendes som afgiftsgrundlag.

Faktiske forhold

  • A (spørger) og B er begge 100 pct. datterselskaber af C.
  • Spørger er hjemmehørende i Xland og er momsregistreret i Danmark.
  • B er momsregistreret og registreret efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler, som oplagshaver i Danmark.
  • Spørger ønsker at blive registreret som oplagshaver efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

Spørgers opfattelse

  • Spørger mener, at salgsprisen mellem A og B kan anvendes som afgiftsgrundlag.
  • Baggrunden for ændringen er, at spørger fortsat ønsker at være konkurrencedygtig på det danske marked.

SKATs indstilling

  • SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Se indstilling og begrundelse".
  • For at salgsprisen kan anvendes som afgiftsgrundlag, skal spørger godtgøre, at der handles til en pris, der afspejler den almindelige engrospris her i landet ved salg til ikke nærtstående.

Skatterådets afgørelse

  • Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Lignende afgørelser