Erhvervelsesmoms på leasing af lystbåd

Spørger ønskede bekræftelse på, at der ikke skulle betales dansk erhvervelsesmoms i forbindelse med leasing af en ny sejlbåd. Ligningsrådet svarede nej, idet de fandt, at leasingaftalen reelt var at betragte som et køb. Det danske selskab B ApS formidlede leasingaftalen med den franske bank A. Spørger skulle efterfølgende rejse til Frankrig for at underskrive aftalen. Båden ville blive transporteret direkte fra værftet i Danmark til Frankrig, hvor den ville blive klargjort og overdraget til spørger. Spørger skulle herefter selv sørge for transporten til Danmark. Spørger skulle betale en engangsbetaling og et depositum samt løbende leasingydelser over 10 år. Efter endt leasingperiode havde Spørger ret, men ikke pligt, til at købe båden til en forudbestemt pris. Hvis Spørger ikke ønskede at købe båden, skulle den returneres til Frankrig, og depositummet ville blive tilbagebetalt. A bar risikoen for Spørgers betalingsevne og bådens værdiforringelse.

Spørgers Argumentation

Spørger argumenterede for, at der var tale om en leasingaftale og ikke et køb, da Momsloven § 4, stk. 3, nr. 2 kun finder anvendelse, hvis leasingaftalen indeholder en klausul om, at ejendomsretten overgår til leasingtager senest ved betaling af det sidste lejebeløb, hvilket ikke var tilfældet her. Spørger henviste til SKM2014.820.LSR som støtte for denne fortolkning. Spørger anførte desuden, at restværdien var fastsat realistisk, og at banken bar den fulde økonomiske risiko for bådens værdi ved leasingaftalens udløb.

SKATs Begrundelse

SKAT fandt, at den sandsynlige udgang af kontraktforholdet var, at ejendomsretten ville overgå til Spørger senest ved betaling af det sidste lejebeløb. SKAT henviste til, at Spørgers samlede betalinger oversteg bådens nypris, og at den fastsatte restværdi var lav i forhold til bådens forventede markedsværdi efter 10 år. SKAT anførte, at det ikke er afgørende, om der er en udtrykkelig klausul om ejendomsrettens overgang i aftalen, idet det afgørende er en samlet bedømmelse af aftalens forhold. SKAT henviste til forarbejderne til Momsloven § 4, stk. 3, hvor det anføres, at der skal være tale om "normale forhold".

Ligningsrådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse, og fandt dermed, at der reelt var tale om et køb, hvorfor Spørger skulle betale dansk erhvervelsesmoms, jf. Momsloven § 11, stk. 1.