Command Palette

Search for a command to run...

Momsfradrag og taxametertilskud fra kommuner

Dato

28. april 2015

Sagsnr

14-3416053

Emne

Moms og lønsumsafgift

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Spørger ønskede bekræftet, at taxametertilskud modtaget fra kommuner og andre aktører efter statens takstkatalog til elever i aktivering, jf. betalingsloven, ikke skal medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradragsprocent efter Momsloven § 38, stk. 1. Skatterådet bekræftede, at dette er korrekt. Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, er det bindende svar offentliggjort i redigeret form.

Faktiske forhold

Spørger er en statslig selvejende institution, der udbyder erhvervsrettet grund- og efteruddannelse inden for det merkantile område. Spørgers skoledrift finansieres primært ved taxametertilskud fra staten og kommuner. Der ydes samme taxametertilskud til de enkelte uddannelser, uanset om tilskuddet betales af staten eller af kommunen. Spørger har også momspligtige indtægter fra salg af kopier, kurser og ASP-IT.

Spørger er momsregistreret og afregner salgsmoms af de momspligtige indtægter. Der tages fuldt momsfradrag for udgifter, der direkte kan henføres til disse momspligtige aktiviteter. Spørger beregner en delvis fradragsprocent, som anvendes til momsfradrag af alle fællesudgifter. Denne beregnes efter Momsloven § 38, stk. 1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger mener, at taxametertilskuddene fra kommunerne skal behandles på samme måde som statens, når momsbrøken efter Momsloven § 38, stk. 1 skal opgøres. Det kan udledes af momssystemdirektivets artikel 174, at det kun er indtægter, som er en konsekvens af en gensidig leverance, der skal indgå i momsbrøkens tæller og nævner. Tilskud skal således ikke medregnes, når de ikke er vederlag for en konkret leverance. Spørger henviser til og .

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT bemærker, at afgørende for, om et tilskud skal medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradragsprocent efter Momsloven § 38, stk. 1, er, om tilskuddet kan anses for at være vederlag for en modydelse. SKAT henviser til sag C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, præmis 12 og sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 29 og 30. SKAT bemærker, at Spørger er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og det fremgår af dennes § 22, at institutionerne disponerer frit inden for deres formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud og øvrige indtægter under ét. Under hensyn til, at Spørger frit kan disponere over de taxametertilskud, som Spørger modtager fra kommunerne og andre aktører, er det SKATs opfattelse, at tilskuddene ikke er direkte forbundet med prisen på den uddannelse, som Spørger modtager taxametertilskuddene på baggrund af. Taxametertilskuddene skal som følge heraf ikke medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradragsprocent efter Momsloven § 38, stk. 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Lignende afgørelser