Afståelsessum og værdiansættelse af kommanditanparter

Sagen omhandler spørgsmål om opgørelse af skattemæssig afståelsessum ved salg af anparter i et kommanditselskab, samt værdiansættelse ved overdragelse mellem kommanditister.

Spørgsmål 1: Opgørelse af afståelses-/anskaffelsessum

Skatterådet bekræftede, at den fremlagte opgørelsesmetode for den skattemæssige afståelses-/anskaffelsessum er korrekt, men med det forbehold, at den overdragne gæld skal værdiansættes til kursværdien på overdragelsestidspunktet. Den skattemæssige afståelsessum opgøres som kontant vederlag tillagt kursværdien af den overdragne gæld, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 og Afskrivningsloven § 45, stk. 1.

Spørgsmål 2: Tvangssalg vs. Salg i fri handel

Skatterådet bekræftede, at der ikke skal anvendes en anden opgørelsesmetode, hvis anparten tvangssælges i henhold til selskabets vedtægter, sammenlignet med et salg i fri handel.

Spørgsmål 3: Købsoptionens betydning

Skatterådet bekræftede, at eksistensen af en endnu ikke udnyttet købsoption på ejendommen er uden betydning for valget af opgørelsesmetode.

Spørgsmål 4: Aftalt kontantpris mellem kommanditister

Skatterådet afviste, at der frit kan aftales en kontantpris for brugte anparter mellem to kommanditister i samme kommanditselskab, uden at Skat kan korrigere prisen, hvis den anses for åbenbart forkert. Rådet fandt, at der ikke er tale om parter med konkret modstående interesser.

Spørgsmål 5: Handelsprisinterval

Skatterådet afviste at bekræfte, at en handelspris svarende til intervallet kurs 50 til kurs 75 af Spørgers indre værdi ikke vil blive anset som åbenbart forkert. Begrundelsen var, at værdiansættelsen afhænger af en konkret vurdering, og at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at besvare spørgsmålet med fornøden sikkerhed.