Afvisning af bindende svar om sommerbolig

Sagen omhandler en anmodning om bindende svar vedrørende skattemæssige konsekvenser af forskellige modeller for ejerskab og brugsret til en ejendom i Italien, der anvendes til vinproduktion og privat beboelse. Spørgerne, A og B, ønskede at afklare, om de ville blive beskattet af fri rådighed over sommerbolig efter Ligningsloven § 16, stk. 5, hvis de etablerede en af de skitserede modeller. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene.

Faktiske forhold

• A ejer 100 % af anparterne i Q ApS og er administrerende direktør.
• B er direktør i Q ApS.
• Q ApS ejer det italienske selskab W, som ejer en ejendom i Italien.
• Ejendommen består af en landbrugs-/produktionsdel med vinproduktion og en bolig, som A og B ønsker at anvende som fritidsbolig.
• Der ønskes en afklaring af A og B's skattemæssige stilling vedrørende anvendelse af den private del af ejendommen.

Spørgsmål

Spørger ønskede svar på følgende spørgsmål:

1. Kan SKAT bekræfte, at den beskrevne brugsret betyder, at spørger A og B, som er hhv. hovedaktionær og direktør i det selskab, som pt. ejer ejendommen, ikke anses for at have rådighed over en sommerbolig i den skitserede model 1 med etablering af brugsret mod vederlag, således, at spørger ikke bliver beskattet i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 5, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5, af den skattemæssige værdi af fritidsbolig for en hovedaktionær eller direktør eller anden ledende medarbejder?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Selskabet ikke anses for at have rådighed over en sommerbolig i den skitserede model 2 med etablering af sameje til Ejendommen, således at spørgerne ikke skal beskattes af fri rådighed over sommerbolig efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 5, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5, men således spørger alene betaler ejendomsværdiskat for den andel af ejendommen, som anses at være til privat anvendelse?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabet ikke skal anses for at have rådighed over en sommerbolig i den skitserede model 3 med udstykning og frasalg til spørgerne mod markedsvederlag, således at spørgerne ikke skal beskattes af fri rådighed over sommerbolig efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 5, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5 men således spørgerne alene betaler ejendomsværdiskat for den andel af ejendommen, som anses at være til privat anvendelse?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at ingen af selskaberne anses for at have ejendomsretten eller rådigheden til en sommerbolig i den skitserede model 4, hvor W i sin helhed omdannes til et selskab, der er skattemæssigt transparent, og som i sin helhed igen overdrages fra Selskabet Q ApS til spørgerne mod markedsvederlag, således at spørgerne ikke skal beskattes af fri rådighed over sommerbolig efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 5, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5 men således spørgerne alene betaler ejendomsværdiskat for den andel af ejendommen, som anses at være til privat anvendelse?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at selskaberne ikke skal anses for at have ejendomsretten eller rådigheden til en sommerbolig i den skitserede model 5, hvor W spaltes i X og Y, og selskab Y indeholdende sommerboligen overdrages til spørgerne og herefter omdannes til en transparent enhed, således at spørgerne ikke skal beskattes af fri rådighed over sommerbolig efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 5, men beskattes efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke gør en forskel for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål 1-5, at der etableres et S.S. som forpagter vinproduktionen med henblik på produktionsforvalteren, som skal have italiensk tilknytning til driften, tilknyttes i form af en mindre ejerandel i dette forpagterselskab SS?

Skatterådets afgørelse

Skatterådet afviste at besvare alle spørgsmål. Begrundelsen var, at anmodningen blev anset for at være rådgivning om, hvilken af de fem modeller der ville være mindst indgribende og samtidig den billigste skattemæssigt. Skatterådet er ikke forpligtet til at undersøge dette ifølge Skatteforvaltningsloven § 23 og Skatteforvaltningsloven § 24.