Betalingspligt for moms ved leasingydelser

Spørger, et selskab etableret i et 3. land, ønskede bekræftet, at de ikke er betalingspligtige i Danmark for køb af leasingydelser i form af transportmidler fra et selskab etableret i et andet EU-land. Skatterådet svarede nej, idet de fandt, at spørger havde et fast forretningssted i Danmark. Dette bindende svar er offentliggjort i redigeret form.

Faktiske forhold

• Spørger leverer personbefordringsydelser med transportmidler i et 3. land.
• Spørger påtænker at levere personbefordringsydelser i Danmark med x antal opholdssteder, hvor kunden stiller opholdsstederne til rådighed.
• Mandskabet vil primært være danskere, ansat af Spørger i 3. landet.
• Spørger påtænker at lease transportmidlerne af et udenlandsk leasingselskab.
• Kontrakten med kunden indgås med Spørger i 3. landet, og al administration foregår der.

Spørgers opfattelse

Spørger mente, at de ikke har et fast forretningssted i Danmark, og derfor ikke er betalingspligtige for momsen. De henviste til Momsloven § 16, stk. 1 og artikel 44 i momssystemdirektivet, samt artikel 11 i gennemførelsesforordning nr. 282/2011. Spørger argumenterede for, at betingelserne for fast forretningssted ikke er opfyldt, da forretningsstedet ikke har tilstrækkelig permanent karakter, og ikke har en passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler. De henviste til SKM2011.144.SR og EU-domstolens praksis.

Spørger anførte i sit høringssvar, at der ikke er forskel på indholdet af begrebet "fast forretningssted" i momsforordningens artikel 11, stk. 1 og artikel 11, stk. 2, og at spørger ikke isoleret set i Danmark har de menneskelige og tekniske midler, der skal til for at modtage og anvende leasingydelserne i Danmark.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT fandt, at selskabet har et fast forretningssted i Danmark, og derfor er betalingspligtig for momsen, jf. Momsloven § 46, stk. 1. SKAT henviste til Momsloven § 4, stk. 1, Momsloven § 16, stk. 1, momssystemdirektivets artikel 44 og 196, samt Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 artikel 11 og 21. SKAT henviste desuden til praksis fra EF-domstolen i sagerne C-168/84, Berkholz, C-190/95, Aro Lease og C-73/06, Planzer Luxembourg Sárl, samt SKM2011.144.SR.

SKAT lagde vægt på, at selskabets etablering i Danmark har en tilstrækkelig permanent karakter, og at selskabet har de menneskelige og tekniske midler til at kunne aftage ydelsen. Det er disse personer og deres brug af transportmidlerne, som er helt afgørende for, at de ydelser, som selskabet leverer til kunden kan udføres. SKAT fandt ikke, at spørgers høringssvar gav anledning til en ændring af SKATs indstilling, fordi der er forskel på, hvad der skal forstås ved "fast forretningssted" i henholdsvis artikel 11, stk. 1 i momsforordningen, som vedrører afgiftspligtige personers køb af ydelser, og artikel 11, stk. 2, som vedrører afgiftspligtige personers salg af ydelser.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.