Beskatning af bolig på landbrugsejendom trods ændret bopælspligt

Skatterådet bekræftede, at en hovedanpartshaver, der boede i en helårsbolig på en landbrugsejendom ejet af sit holdingselskab, fortsat kunne beskattes efter de lempeligere regler baseret på markedsleje, selvom bopælspligten i landbrugsloven var blevet ændret fra en personlig til en upersonlig pligt. Afgørelsen fastslog, at den blotte mulighed for at udstykke ejendommen ikke ændrede på, at anpartshaveren var lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage boligen personligt.

Faktiske forhold

En hovedanpartshaver boede i en bolig på en landbrugsejendom, som var ejet af hans holdingselskab. Ejendommen blev i 2009 omfattet af landbrugsloven, hvilket medførte en personlig bopælspligt for spørger. I 2010 blev landbrugsloven ændret, så bopælspligten blev upersonlig, hvilket betyder, at en tredjepart kunne opfylde den. SKAT havde tidligere tilkendegivet, at denne lovændring samt en teoretisk mulighed for at udstykke boligen fra landbrugsejendommen betød, at hovedanpartshaveren skulle beskattes efter de skematiske regler i ligningsloven.

Spørgsmål og afgørelse

Spørger ønskede at få afklaret to centrale punkter:

1. Kan han fortsat blive boende og blive beskattet efter de hidtidige regler (markedsleje), selvom bopælspligten er ændret?
2. Medfører den blotte mulighed for udstykning, at han ikke længere er "lovgivningsmæssigt forhindret" i at overtage boligen, og dermed falder uden for undtagelsen?

Skatterådet svarede "Ja" til det første spørgsmål og "Nej" til det andet.

Skatterådets begrundelse

Skatterådet lagde vægt på, at hovedreglen for direktører og hovedanpartshavere er beskatning af fri bolig efter en skematisk værdi, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Der findes dog en undtagelse, hvis personen opfylder eller har opfyldt en bopælspligt og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage boligen personligt. I så fald sker beskatningen ud fra markedslejen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3.

Ejendommen var noteret som en landbrugsejendom i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 2 og var derfor underlagt en bopælspligt, jf. Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 8. Selvom pligten var blevet upersonlig, opfyldte spørger den stadig ved at bo på ejendommen. Desuden var han lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage boligen personligt, da en landbrugsejendom skal være forsynet med en passende beboelsesbygning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 9, stk. 1. Dette forhindrer, at boligen kan udtages af selskabet, så længe selskabet driver landbrugsvirksomheden.

Vedrørende muligheden for udstykning fastslog Skatterådet, at så længe en udstykning ikke er gennemført, består den lovgivningsmæssige forhindring. Den teoretiske mulighed for at udstykke var derfor ikke tilstrækkelig til at fjerne spørger fra undtagelsesbestemmelsens dækningsområde.