Landsskatteretten: Beskatning af fri bolig - Driftsaktiv i landbrugsvirksomhed

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en direktør og hovedaktionær i et selskab skal beskattes af værdien af fri bolig for en landbrugsejendom, som selskabet ejer. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013 med 78.000 kr. årligt, baseret på en skønnet markedsleje for stuehuset på ejendommen.

Faktiske omstændigheder

Klageren er enedirektør og 100 % ejer af A/S [virksomhed1], som erhvervede landbrugsejendommen i [adresse1] i 1991. Ejendommen består af et stuehus på 448 m2 og omfattende driftsbygninger. Selvom klageren havde folkeregisteradresse på ejendommen i en periode (2009-2014) af hensyn til landbrugslovgivningen, har klageren ifølge egen oplysning aldrig beboet stuehuset. SKATs besigtigelse bekræftede, at stuehuset ikke var beboet. Stuehuset havde tidligere været beboet af en bestyrer frem til 2005, hvorefter det blev istandsat og forsøgt udlejet. Klagerens repræsentant anførte, at udlejning var vanskelig grundet ejendommens beliggenhed, størrelse og lugtgener fra landbruget. Der var fremlagt avisannoncer som dokumentation for udlejningsforsøg.

SKATs begrundelse

SKAT baserede sin afgørelse på, at rådigheden over den fri bolig skulle beskattes efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c sammenholdt med Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 9. Beskatningen skulle ske til markedslejen, som SKAT skønnede til 6.500 kr. pr. måned. SKAT henviste til, at beskatning af fri bolig til hovedaktionærer sker som personlig indkomst jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Personskatteloven § 3, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 2. SKAT fastholdt, at det var rådigheden, der blev beskattet, ikke alene folkeregisteradressen, og henviste til SKM2011.436.SR og Den juridiske vejledning.

Klagerens argumenter

Klageren påstod principalt, at der ikke skulle ske beskatning af fri bolig, da klageren ikke havde haft rådighed over stuehuset. Subsidiært blev det påstået, at værdien skulle nedsættes. Klagerens repræsentant fremhævede, at stuehuset relaterede sig til erhvervsmæssigt formål, idet det tidligere var bestyrerbolig og efterfølgende var udbudt til leje. Det blev anført, at Ligningsloven § 16, stk. 9 ikke gjaldt for landbrugsejendomme med bopælspligt, og at SKAT havde bevisbyrden for rådighed over helårsboliger, hvilket ikke var tilfælde her, da SKAT var enig i, at boligen ikke blev beboet. Der blev henvist til SKM2009.93.ØLR og SKM2014.272.BR til støtte for, at det er en konkret vurdering, og at selskabets ejerskab ikke i sig selv medfører rådighed. Klageren argumenterede desuden, at en professionel ejendomsudlejer ikke ville blive rådighedsbeskattet af ledige lejemål, og at landbrugsejendommen var et driftsaktiv.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt ejendommens stuehus kunne anses for at have været stillet til rådighed for klageren i indkomstårene 2011-2013. Klageren var hovedaktionær i selskabet, idet klageren ejede 100 % af aktiekapitalen, og var dermed omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16a, stk. 5 og Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten henviste til Østre Landsrets dom af 9. januar 2009 (SKM2009.93.ØLR), som fastslår, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der beskattes vedrørende helårsboliger. Dommen understreger, at det beror på en konkret vurdering, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed, og at selskabets ejerskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt.

Retten bemærkede, at en hovedaktionær i særlige tilfælde, hvor en ejendom anses som et driftsaktiv i et selskab, ikke beskattes af fri bolig efter Ligningsloven § 16a, stk. 5 jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Der blev henvist til SKM2015.629.SR og SKM2016.590.BR som eksempler på dette princip.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Ejendommen blev erhvervet i 1991 til brug for drift af landbrugsvirksomhed.
• Ejendommen har været anvendt til landbrugsdrift siden erhvervelsen.
• Stuehuset blev i de første 14 år efter erhvervelsen anvendt af en bestyrer i landbrugsvirksomheden.
• Stuehuset er derefter aktivt søgt udlejet.

På baggrund af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at ejendommen i sin helhed har været et driftsaktiv for selskabet. Derfor kunne stuehuset ikke anses for at være stillet til rådighed for klagerens private benyttelse. Landsskatteretten ændrede som følge heraf SKATs afgørelse og gav klageren medhold.