Moms og afgift for solcelleanlæg på landbrugsejendom

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til de moms-, afgifts- og skattemæssige konsekvenser ved installation af et solcelleanlæg på en landbrugsejendom, der anvendes til både momspligtig virksomhed og privat beboelse. Ejendommen havde én samlet elmåler. Afgørelsen fastslår, hvordan den selvproducerede strøm skal fordeles, og hvilke fradragsmuligheder ejeren har.

Faktiske forhold

En landmand, der driver momspligtig planteavl og bor på landbrugsejendommen, påtænkte at investere i et solcelleanlæg. Anlægget skulle primært forsyne boligen med strøm, og al elektricitet på ejendommen blev afregnet via en enkelt måler hos forsyningsselskabet. Spørger ønskede at kende de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, før investeringen blev foretaget.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet besvarede en række spørgsmål om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af solcelleanlægget:

• Allokering af elproduktion: Skatterådet bekræftede, at den producerede elektricitet fra solcelleanlægget (VE-energi) forlods kan allokeres til det private forbrug. Dette er afgørende for opgørelsen af den mængde elektricitet, der anses for forbrugt til momspligtige formål, og som dermed berettiger til godtgørelse af elafgift. Retten til godtgørelse af elafgift efter Elafgiftsloven § 11, stk. 1 følger omfanget af fradragsretten for moms, jf. Elafgiftsloven § 16. Fordelingen af elforbruget mellem erhverv og privat sker efter et skøn i henhold til Momsloven § 38, stk. 2.

• Placering af solcelleanlægget: Det blev fastslået, at placeringen af solpanelerne – uanset om de monteres på privatboligen, en driftsbygning eller på jorden – ikke har betydning for den moms- og afgiftsmæssige behandling. Solpanelerne anses for at være driftsmidler og ikke en del af den faste ejendom, forudsat de ikke er integreret i bygningen. Fradragsretten afhænger af anlæggets faktiske anvendelse. Ved blandet anvendelse kan ejeren enten inddrage anlægget fuldt ud i virksomheden og blive udtagningsbeskattet for den private andel efter Momsloven § 5, stk. 1, eller kun fradrage den del af momsen, der svarer til den erhvervsmæssige brug. Retten til momsfradrag for erhvervsmæssige indkøb følger af Momsloven § 37, stk. 1. Da anlægget kan være et investeringsgode, kan der blive tale om regulering af momsfradraget ved ændret anvendelse, jf. Momsloven § 43, stk. 1, Momsloven § 43, stk. 2 og Momsloven § 43, stk. 3.

• Momsfradrag for driftsbygninger: Montering af et privat ejet solcelleanlæg på taget af en driftsbygning påvirker ikke momsfradragsretten for udgifter til opførelse og vedligeholdelse af selve driftsbygningen. Dette skyldes, at anlægget er et særskilt driftsmiddel, og bygningens anvendelse til erhvervsmæssige formål ændres ikke. Fradragsretten for bygninger reguleres af Momsloven § 39, som vedrører bygningens lokaler og ikke ydre installationer.

• Fradrag for lønudgifter (BoligJobordningen): Spørger kunne ikke opnå fradrag for lønudgifter til opsætning af solcelleanlægget efter BoligJobordningen i Ligningsloven § 8 v. Da anlægget forsyner både den private og den erhvervsmæssige del af ejendommen, anses det for at være et erhvervsmæssigt aktiv. BoligJobordningen kan ikke anvendes på udgifter, der vedrører en erhvervsvirksomhed. Lønudgifterne til montering skal i stedet indgå i anlæggets afskrivningsgrundlag i virksomheden. Dette gælder uanset anlæggets fysiske placering.