Fast driftssted for polsk tandlægeselskab

Skatterådet har truffet afgørelse i en sag om et polsk selskabs potentielle faste driftssted i Danmark. Det polske selskab, X, ønskede at indgå aftaler med danske tandlægeklinikker om levering af tandlægeydelser udført af polske tandlæger. Skatterådet skulle tage stilling til, om dette ville konstituere et fast driftssted for selskabet X i Danmark, og om de polske tandlæger skulle anses for arbejdsudlejede. Skatterådet fandt, at selskabet X ville udøve virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark, hvorfor spørgsmålet om arbejdsudleje bortfaldt.

Faktiske forhold

• Selskabet X planlagde at indgå aftaler med danske tandlægeklinikker om salg af tandlægeydelser til faste priser.
• Tandlægeydelserne skulle udføres af polske tandlæger, der er bosiddende i Polen og driver selvstændig tandlægevirksomhed.
• Selskabet X ville have instruktionsbeføjelsen over de polske tandlæger.
• Den danske tandlægeklinik ville stille lokaler og instrumenter til rådighed.

Spørgers argumentation

• Selskabet X argumenterede for, at der var tale om en entreprisekontrakt, hvor selskabet bar ansvaret og risikoen for de udførte tandlægeydelser.
• Selskabet X henviste til, at prisen for tandlægeydelsen var fast, og at selskabet ensidigt fastsatte antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer.
• Selskabet X anførte, at de polske tandlæger ikke havde fuldmagt til at indgå bindende aftaler på selskabets vegne, og at der derfor ikke ville opstå et fast driftssted.

Skatteministeriets begrundelse

• Skatteministeriet fandt, at den danske tandlægeklinik ville udgøre et fast forretningssted, hvorigennem selskabet X ville udøve virksomhed i Danmark.
• Skatteministeriet lagde vægt på, at de polske tandlæger ville udøve deres danske aktiviteter i en bestemt dansk tandlægeklinik, som stilles til deres rådighed.
• Skatteministeriet henviste til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a, hvorefter selskaber med hjemsted i udlandet er skattepligtige til Danmark, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet.
• Skatteministeriet henviste til artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, som definerer et fast driftssted som et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves, jf. Bekendtgørelse af overenskomst af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter § 5.

Skatterådets afgørelse

• Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse og svarede "Nej" til spørgsmål 1, hvilket betød, at det polske selskab X ville blive anset for at udøve virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark.
• Spørgsmål 2 om arbejdsudleje bortfaldt som følge heraf.