Momsfritagelse for salg af fast ejendom
Dato
21. december 2011
Sagsnr
11-066058
Emne
Moms og lønsumsafgift
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
X ApS ønskede bekræftet, om et kommende salg af en bygning eller dele heraf (ejerlejligheder) ville udløse momspligt, når byggeprojektet og støbning af fundament blev påbegyndt i 2007. Selskabet havde i 2007 påbegyndt et boligbyggeri, men projektet blev sat i bero på grund af den økonomiske krise. Nu ønskede selskabet at genoptage byggeriet.
Faktiske forhold
- X ApS har siden 2002 været ejer af en ejendom.
- I marts 2007 blev den eksisterende bygning revet ned for at opføre en ny bygning med ejerlejligheder.
- Kommunen har bekræftet, at den oprindelige byggetilladelse fra 29. november 2006 stadig er gældende.
- Støbning af fundamentet blev påbegyndt 7.-9. maj 2007.
- Der blev underskrevet købsaftaler for 7 lejligheder i perioden juni-august 2007, men disse blev annulleret på grund af den økonomiske krise.
- Siden slutningen af 2007 har grunden ligget hen med det støbte fundament.
Spørgers opfattelse
Spørger mente, at et kommende salg af bygningen eller dele heraf er omfattet af begrebet salg af fast ejendom, og ikke salg af en ny bygning, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.
Skatteministeriets begrundelse
Skatteministeriet fandt, at byggeriet var påbegyndt før 1. januar 2011, og dermed er omfattet af de gamle regler om momsfritagelse for salg af fast ejendom. Ministeriet lagde vægt på, at:
- Der forelå en byggetilladelse.
- Færdiggørelsen af byggeriet sker ud fra de oprindelige tegninger og beregninger.
- Byggeriet blev påbegyndt i 2007 med støbning af fundament.
- Det er det samme fundament, der bygges videre på.
- Der var en reel hensigt om at færdiggøre byggeriet.
Skatteministeriet henviste til og vedrørende definitionen af påbegyndelse af byggeri.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling om, at et kommende salg af bygningen eller dele heraf ikke vil udløse momspligt.
Lignende afgørelser