Separate solparker og personskattebestemmelser
Dato
1. september 2011
Sagsnr
11-080904
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
Spørger ønskede bekræftelse på, at en struktur med erhvervelse og overdragelse af et jordareal til fem nystiftede kommanditselskaber skattemæssigt ville blive anset for fem separate solparker. Derudover ønskede spørger bekræftet, at investorerne i kommanditselskaberne ikke ville være omfattet af reglerne i Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 12, når antallet af investorer maksimalt udgjorde 10 i hvert kommanditselskab. Skatterådet bekræftede dette.
Faktiske forhold
Spørger A/S planlagde at købe et stykke jord i Bulgarien og opdele det i mindre matrikler for at udvikle selvstændige solcelleanlæg. Disse anlæg skulle producere vedvarende energi og udbydes til danske investorer gennem 10-mandskommanditselskaber, der ville blive stiftet og være hjemhørende i Bulgarien. Den nuværende ejer af jordstykket havde allerede opnået de nødvendige tilladelser og indgået aftale med et privat elselskab om aftagelse af den producerede energi.
For hver solpark ville der blive indgået individuelle aftaler om:
- Service (O&M)
- Sikkerhed
- All risk forsikring
- Finansiering med bank
- Aftale med elselskabet
Eneste fællesudgift ville være tab fra solparkernes individuelle målere til fællesmåleren, som skulle estimeres og deles mellem solparkerne. Hvert solcelleanlæg ville have en kapacitet på ca. 1 MW.
Spørgers argumentation
Spørger henviste til, at bulgarske kommanditselskaber er skattemæssigt transparente efter danske skatteregler, jf. . Spørger argumenterede for, at hvert solcelleanlæg skulle betragtes som en selvstændig virksomhed, da hvert anlæg havde sin egen måler og producerede forskellige mængder energi. Der var derfor en driftsmæssig adskillelse mellem anlæggene, og ingen sammenblanding af risici. Hvert kommanditselskab ville afholde egne udgifter til tinglysning, opførelse og vedligeholdelse. Spørger henviste til praksis fra SKAT og Skatterådet, der opstiller krav om driftsrisiko og individualisering for, at et vindmølleanlæg kan anses for en selvstændig virksomhed, jf. .
Spørger argumenterede endvidere for, at Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 12 ikke fandt anvendelse, da der var tale om produktion og salg af elektricitet, og ikke udlejning af aktiver. Spørger henviste til , hvor Skatterådet fastslog, at produktion og salg af elektricitet ikke skal sidestilles med udlejning af de elektricitetsproducerende aktiver.
Skatteministeriets begrundelse
Skatteministeriet fandt, at der ikke var tale om udleje af driftsmidler, men om anlæg til brug for produktion af el, og at investeringen derfor ikke var omfattet af Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 12, jf. og . Ministeriet henviste til og vedrørende vindmøller, hvor det blev fastslået, at en mølle i en park kan anses for et selvstændigt anlæg, når driftsrisikoen ligger på den enkelte mølles ejere, og ejerskabet er individualiseret. Ministeriet henviste også til om definitionen af et selvstændigt solcelleanlæg. Da hvert kommanditselskab ville blive ejet af maksimalt 10 investorer, ville Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10 ikke finde anvendelse.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet fulgte Skatteministeriets indstilling og begrundelse og svarede ja til spørgsmålet.
Lignende afgørelser
