Italiensk S.a.S Skattemæssig Transparens og Anpartsregler

Spørger ønskede bekræftelse på, om et italiensk S.a.S. ville blive anset som skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, og om kommanditselskabet var omfattet af personskattelovens anpartsregler. Ligningsrådet bekræftede, at det italienske selskab ville blive anset som skattemæssigt transparent, men afviste, at kommanditselskabet ikke var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller nr. 12. Dette skyldtes den solidariske hæftelse for lån mellem kommanditselskaberne. Det forudsattes, at mindst 50 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i kommanditselskabet besiddes af personer eller selskaber der er hjemmehørende i Danmark, således at kommanditselskabet ikke i henhold til Selskabsskatteloven § 2 C skal beskattes efter reglerne for selskaber.

Faktiske forhold

• Spørger påtænkte at erhverve mindst 10% af kommanditanparterne i et kommanditselskab.
• Kommanditselskabet skulle indkøbe og drive solcelleanlæg.
• Kommanditselskabet forventedes at erhverve samtlige kommanditanparter i et italiensk kommanditselskab (Italienske S.a.S.).
• Italienske S.a.S. ejede to solcelleanlæg i Italien.
• En bank havde ydet et samlet lån til flere selskaber, herunder Italienske S.a.S., med solidarisk hæftelse.

Spørgers opfattelse

• Et italiensk S.a.S. skulle i Danmark skattemæssigt sidestilles med et dansk kommanditselskab.
• Investorerne i kommanditselskaberne ville ikke blive omfattet af Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10, da hvert kommanditselskab havde økonomisk realitet og klar adskillelse.

Skatteministeriets begrundelse

• Da en af deltagerne (Accomandatario) hæfter direkte og ubegrænset, er der ikke grundlag for at kvalificere selskabet som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2.
• Det italienske selskab kan sidestilles med et dansk kommanditselskab.
• På grund af fælles finansiering og solidariske hæftelse for lånet er der ikke en klar økonomisk adskillelse mellem kommanditselskaberne, hvorfor Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10 finder anvendelse.

Ligningsrådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.