Fortsat sambeskatning trods ændret koncerndefinition
Dato
6. maj 2011
Sagsnr
11-002930
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
A ApS ønskede bekræftelse på, at selskabet som administrationsselskab fortsat skulle sambeskattes med en række datterselskaber i indkomståret 2011, efter ændringen af koncerndefinitionen i Selskabsskatteloven § 31 C. Skatterådet bekræftede, at sambeskatningen skulle fortsætte. Begrundelsen var, at A ApS fortsat havde bestemmende indflydelse i datterselskaberne, selvom der var indgået ejeraftaler med mindretalsaktionærer. Skatterådet fandt, at ejeraftalerne ikke i tilstrækkelig grad begrænsede A ApS's muligheder for at udnytte sit stemmeflertal. Skatterådet fulgte Skatteministeriets indstilling. Der var stillet spørgsmål for i alt ni datterselskaber. Skatterådet svarede ja til alle spørgsmål. Det drejer sig om C ApS, D ApS, F ApS, E ApS, G A/S, I ApS, J ApS, M ApS og P ApS.
Lignende afgørelser