Værdiansættelse af landbrugsejendom ved gaveoverdragelse

Sagen omhandler en landbrugsejendom, som A købte af sin onkel B i 2007 for 5,3 mio. kr., svarende til den offentlige vurdering. Skattecentret godkendte ikke værdiansættelsen og fastsatte ejendommens værdi til 6,5 mio. kr. efter en udtalelse fra vurderingsmyndigheden, hvilket resulterede i, at A blev indkomstbeskattet af en gave på 1,2 mio. kr. A påklagede afgørelsen til Skatteankenævnet. Samtidig anmodede parterne om et bindende svar fra SKAT om muligheden for at ophæve handlen og efterfølgende overdrage ejendommen til 5,3 mio. kr., hvilket SKAT godkendte. Skatteankenævnet ændrede efterfølgende SKATs værdiansættelse, hvilket fire medlemmer var uenige i. De fire medlemmer mente, at den oprindelige værdiansættelse var korrekt, og at det var uden betydning, at ejendommen senere kunne handles til en lavere pris. De ønskede sagen forelagt for Skatterådet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fandt, at overdragelsessummen passende kunne fastsættes til 5,3 mio. kr., i overensstemmelse med SKATs bindende svar. Dette medførte, at der ikke blev udløst en gave til A.

SKATs indstilling

SKAT fandt ikke, at Skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, da fastsættelsen af overdragelsessummen er baseret på et skøn. SKAT henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 5 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 6, der omhandler overdragelsessummens fordeling og skattemyndighedernes prøvelse heraf. SKAT indstillede derfor, at Skatterådet ikke ændrede Skatteankenævnets afgørelse.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Begrundelse for indstillingen

SKAT begrundede indstillingen med henvisning til, at afgørelsen om fastsættelse af overdragelsessummen og fordelingen heraf er baseret på et skøn. SKAT henviste til SKM2009.422.SKAT og fremhævede, at en afgørelse ikke kan anses for åbenbart ulovlig, hvis den hviler på et skøn. SKAT henviste også til Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3 og Skatteforvaltningsloven § 10, stk. 4.