Command Palette

Search for a command to run...

Pensionskassers tilførsel af ejendomme til datterselskaber

Dato

12. august 2010

Sagsnr

09-161571

Emne

Afgift

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en pensionskasse kan indskyde en helejet ejendom i et 100 % ejet ejendomsaktieselskab efter reglerne om tilførsel af aktiver i Tinglysningsafgiftsloven § 6a, således at tinglysningsafgiften udgør 1.400 kr. Ligningsrådet skulle også tage stilling til, om flere pensionskasser, der i fællesskab ejer en fast ejendom, hver især kan indskyde deres ideelle andel af ejendommen i deres respektive 100 % ejede ejendomsaktieselskaber efter samme regler og til samme afgiftssats. X er administrationsselskab for en række danske pensionskasser og bistår med administration og strukturering af pensionskassernes ejendomsporteføljer. Pensionskasserne har hver et helejet ejendomsaktieselskab, der fungerer som ejendomsselskab. En række ejendomme ejes 100 % af pensionskasserne direkte, og pensionskasserne ejer også en række ejendomme i sameje (ideelle andele) med hinanden. Pensionskasserne ønsker at overdrage både de helejede ejendomme og deres ejerandele i de fællesejede ejendomme til de respektive ejendomsaktieselskaber efter reglerne om skattepligtig tilførsel af aktiver mod vederlæggelse i aktier. Baggrunden for de påtænkte overdragelser er bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed (FIL), idet ejendomme, der ejes direkte af pensionskasserne, kan indregnes i pensionskassens registrerede aktiver efter FIL §159 til værdien af det i ejendommene tinglyste pant, og ikke til markedsværdien. Overdragelserne ønskes gennemført til de lavest mulige omkostninger for pensionskasserne. Overdragelsen af ejendommene har ingen skattemæssig betydning for pensionskasserne eller ejendomsaktieselskaberne, og overdragelserne er ikke skattemæssigt begrundede.

Spørgsmål 1

Ligningsrådet fandt, at en pensionskasse er omfattet af definitionen "selskab m.v." i Tinglysningsafgiftsloven § 6a, og at tinglysning af ejerskifte fra en pensionskasse til et helejet ejendomsaktieselskab er omfattet af bestemmelsen, når tinglysningen sker i forbindelse med "tilførsel af aktiver".

Spørgsmål 2

Ligningsrådet fandt, at pensionskassens tilførsel af en ideel andel af en fast ejendom til et helejet ejendomsaktieselskab ikke opfylder betingelserne for "tilførsel af aktiver" i Tinglysningsafgiftsloven § 6a, og at overdragelsen derfor ikke kan tinglyses mod betaling af 1.400 kr. Det er en betingelse for opfyldelse af grenkravet, at samtlige ideelle andele indskydes i ét og samme selskab. Da pensionskasserne indskyder deres ideelle andele i forskellige ejendomsselskaber, kan den tilførte ejendom ikke anses som en selvstændig gren af en virksomhed.

Lignende afgørelser