Befordringsfradrag for kronisk sygdom
Dato
4. maj 2010
Sagsnr
10-016989
Emne
Skat
Type
Afgørelse
Henvisning
Dokument
Y anmodede om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2008, da hun mente, at hendes befordringsfradrag skulle beregnes efter Ligningsloven § 9d (befordringsfradrag for kronisk syge) i stedet for Ligningsloven § 9C. SKAT fastholdt, at fradraget skulle beregnes efter § 9C, men Skatteankenævnet ændrede SKATs afgørelse. Skatterådet blev forelagt sagen efter Skatteforvaltningsloven § 10, stk. 4, da et medlem af skatteankenævnet var uenig i afgørelsen. Skatterådet skulle vurdere, om ankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig. Y er nu så dårlig, at hun ikke længere er i job. Til sidst var hun kun 15 timer (om ugen) i B, og det magtede hun ikke engang. Hun mener derfor ikke, at hun kunne have klaret at benytte offentlig transport, og at det var nødvendigt for hende at køre i egen bil 2008 og 2009.
Faktiske forhold
- Y havde selvangivet et befordringsfradrag på 23.936 kr. efter Ligningsloven § 9C.
- Y fik konstateret kronisk hjertesvigt den 28. april 2008.
- Y anførte, at det var en betingelse for at kunne bestride sit job, at hun kunne køre i egen bil pga. invaliderende træthed.
- Afstand mellem hjem og arbejdssted B var 59,2 km med en transporttid på 42 minutter i bil.
- Transporttiden med offentlige transportmidler til B var 1-1,5 time.
- Ys praktiserende læge udtalte, at Ys funktionsevne var væsentligt nedsat, og at det var uhensigtsmæssigt at bruge de funktionsdygtige timer til transport.
Skatteankenævnets begrundelse
Skatteankenævnet fandt, at Y havde godtgjort at have afholdt særlige udgifter til befordring som følge af sin sygdom, og godkendte fradrag efter Ligningsloven § 9d. Nævnet henviste til lægeerklæringen og Ys egen udtalelse.
SKATs indstilling og begrundelse
SKAT henviste til om behandling af ankenævnsafgørelser og om fortolkning af Ligningsloven § 9d. SKAT anførte, at det var tvivlsomt, om transporten i egen bil var nødvendig for indtægtserhvervelsen, men at Skatteankenævnets afgørelse ikke kunne anses for åbenbart ulovlig, da den hvilede på en bevismæssig vurdering. SKAT indstillede derfor, at ankenævnets afgørelse ikke ændres.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.
Lignende afgørelser