Fradrag for befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 D - kørsel mellem sommerhus og arbejdsplads

Sagen omhandlede en skatteyders ret til fradrag for befordring efter Ligningsloven § 9 D for kørsel mellem sommerhus og arbejdsplads. Klageren, der var kronisk syg, havde fratrukket 25.760 kr. for 8.000 km kørsel. SKAT havde kun godkendt fradrag for kørsel fra klagerens sædvanlige bopæl og afvist fradrag for kørsel fra sommerhuset. SKAT henviste til praksis for Ligningsloven § 9 C, som begrænser fradrag for kørsel fra sommerbolig, og bemærkede, at klageren ikke ejede sommerhuset i det pågældende år, samt at dokumentationen for bro-passager tydede på weekend- og feriekørsel.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at:

• Ligningsloven § 9 D specifikt udelukker anvendelsen af Ligningsloven § 9 C, og at analogier til § 9 C derfor ikke finder anvendelse.
• Begrebet "hjem" i Ligningsloven § 9 D ikke er defineret som "sædvanlig bopæl" og skal fortolkes selvstændigt.
• Ligningsvejledningen understøtter, at der kan gives fradrag for befordringsudgifter mellem sommerhus og arbejdsplads under § 9 D, uden begrænsning i antal kilometer.
• Det er uden betydning, om sommerhuset er ejet, lejet eller lånt.
• Den fremlagte dokumentation for bro-passager sandsynliggjorde den selvangivne kørsel på 8.000 km.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte klagerens fradrag på 25.760 kr. for befordring efter Ligningsloven § 9 D.

Begrundelse

• Landsskatteretten bekræftede, at klageren var berettiget til fradrag efter Ligningsloven § 9 D, som tidligere fastslået i en kendelse af 3. november 2010.
• Retten var enig med klageren i, at der ikke er hjemmel i loven til at sidestille begrebet "sædvanlig bopæl" i Ligningsloven § 9 C med begrebet "hjem" i Ligningsloven § 9 D.
• Det blev fastslået, at der ikke er grundlag for at begrænse antallet af kilometer kørt mellem et sommerhus og arbejdspladsen, som det er tilfældet under Ligningsloven § 9 C.
• Klageren er berettiget til fradrag for det fulde antal kilometer, i det omfang befordringen faktisk har fundet sted og kan godtgøres eller sandsynliggøres.
• På baggrund af sagens oplysninger fandt Landsskatteretten, at klageren havde godtgjort den selvangivne kørsel på 8.000 km, hvilket berettigede til det fulde fradrag på 25.760 kr.