Beskatning af ulykkesforsikring ved tjenstlig kørsel

Region A ønskede at vide, om det ville udløse beskatning for deres medarbejdere, hvis regionen tegnede en ulykkesforsikring, der dækker medarbejderne under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted. Skatterådet bekræftede, at det vil udløse beskatning. Dog skal sagsfremstilling og begrundelse tages i betragtning. Region A's hovedopgave er sundhedsvæsenet, og i forbindelse med varetagelse af regionens opgaver fremkommer der mødeaktiviteter. Det er i den forbindelse, at spørgsmålet om arbejdsskadeforsikringens dækningsområde er rejst.

Faktiske forhold

• Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens praksis er, at man som udgangspunkt ikke er dækket af arbejdsgiverens forsikring ved kørsel direkte fra bopælen til et møde afholdt på en anden lokalitet end det sædvanlige arbejdssted.
• Skader sket i den nævnte situation vil som udgangspunkt være dækket af en eventuel privattegnet ulykkesforsikring.
• Det afgørende er, at man under kørslen på en eller anden måde er indenfor arbejdsgiverens sfære i relation til instruktion og tilsyn med arbejdets udførelse.
• Medarbejderen vil således kunne være dækket, hvis der foreligger en konkret specifik aftale med arbejdsgiveren om at køre direkte fra bopælen til mødet.
• For at være dækket, skal medarbejderen køre fra bopælen og "ind omkring" den faste arbejdsplads, før man begynder turen til det midlertidigt forlagte arbejdssted/byen, hvor mødet afholdes.

SKATs indstilling og begrundelse

Det fremgår af Pensionsbeskatningsloven § 53 a, stk. 2, 3 pkt., at der ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver.

SKAT bemærkede, at Skatteministeriets departement i TfS1985.233DEP har udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling af syge- og ulykkesforsikringer er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig (personlig) indkomst for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne efter SL § 6, litra a.

SKAT fremhævede, at regionens initiativ til at tegne forsikringer for de ansatte skyldes effektivisering af regionens arbejde, idet der må lægges til grund, at kørsler direkte til og fra møder medfører, at arbejdstiden ikke bruges på en unødvendig befordring.

SKAT var af den opfattelse, at en forsikring, der specifikt dækker de ansattes rejser fra og til møder, kan være sidestillet med rejseulykkeforsikringer. Den egentlige vurdering kræver dog en police fra forsikringsselskabet.

SKAT var dernæst af den opfattelse, at regionens tegning af forsikringer dækningsmæssigt svarende til gruppeforsikringer (fritidsulykkeforsikringer), vil indebære, at værdien af præmier eller bidrag bliver skattepligtige for de ansatte i overensstemmelse med Pensionsbeskatningsloven § 53 a, stk. 2, 3 pkt.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.