Command Palette

Search for a command to run...

Medarbejderobligationer omfattet af overgangsregler

Dato

1. december 2009

Sagsnr

09-119182

Emne

Skat

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

A A/S søgte om et bindende svar vedrørende overgangsreglerne for medarbejderobligationer efter Lov nr. 519 af 12/6 2009 § 5, stk. 5. Spørgsmålet var, om selskabet kunne fastholde en aftale om medarbejderobligationer indgået med medarbejderne den 17. marts 2009, såfremt A A/S for opsparingen i 2009 udsteder medarbejderobligationen senest marts 2010. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at spørgsmålet skulle besvares med ja. Det er en forudsætning, at de øvrige betingelser i Ligningsloven § 7 a, stk. 1 er opfyldt i obligationsordningen. Det bemærkes, at båndlæggelsesperioden for disse obligationer er 5 år regnet fra udløbet af 2010.

Faktiske forhold

  • A A/S indgik i 2006 en medarbejderobligationsaftale med medarbejderne.
  • For opsparingen i 2008 blev medarbejderobligationerne ikke udstedt i december 2008 ved en fejl.
  • Medarbejderne fik mulighed for at vælge udbetaling eller indskud på en pensionsordning.
  • Den 17. marts 2009 indgik A A/S og medarbejderne en aftale om, at det opsparede beløb i 2008 ville blive tildelt som obligation i december 2009, og det opsparede beløb i 2009 ville blive tildelt som obligation i 2010, hvorefter medarbejderobligationsaftalen ophører.

Spørgers opfattelse

A A/S ønskede at benytte overgangsordningen i Lov nr. 519 af 12/6 2009 § 5, stk. 5 med baggrund i aftalen indgået den 17. marts 2009.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT bemærkede, at Folketinget med Lov nr. 519 af 12/6 2009 havde ophævet muligheden for at tildele medarbejdere skattebegunstigede medarbejderobligationer med virkning for udlodninger efter 31. december 2009. Dog gælder en overgangsregel, hvis aftalen er indgået før den 22. april 2009 og ikke har en længere varighed end 12 måneder.

SKAT fandt, at såfremt obligationerne er udstedt og båndlagt senest den 16. marts 2010, kan udstedelsen være omfattet af overgangsreglen.

Lignende afgørelser