Tonnageskat ved erhvervelse af rederi
Dato
19. november 2009
Sagsnr
09-126643
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
A A/S ønskede at vide, om de ville blive omfattet af tonnageskatteloven, hvis de erhvervede aktierne i et rederi, der allerede var omfattet af tonnageskatteordningen. A A/S havde tidligere fravalgt tonnageskatteordningen. Skatterådet bekræftede, at A A/S ville blive omfattet af tonnageskatteordningen ved erhvervelsen. SKAT forudsatte, at det nystiftede selskab umiddelbart kunne omfattes af tonnageskatteordningen fra stiftelsen. Det er SKATs opfattelse, at A A/S kan omfattes af tonnageskatteordningen fra begyndelsen af indkomståret, hvor koncernforbindelsen opstår, og der opstår fælles ledelse eller driftsorganisation, og hvorefter selskaberne driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling. Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra modtagelsen.
Faktiske forhold
- A A/S driver bugserings- og redningsaktiviteter.
- A A/S har fravalgt tonnageskatteordningen i henhold til Tonnageskattelovens § 3.
- A A/S overvejer at erhverve et koncerneksternt selskab, der ejer to slæbebåde.
- Det koncerneksterne selskab vil vælge at blive beskattet efter tonnageskatteloven.
- A A/S vil få en købsoption på aktierne i det koncerneksterne selskab.
Spørgers opfattelse
- A A/S mener, at de vil blive omfattet af obligatorisk tonnagebeskatning, hvis de udnytter købsoptionen.
- En koncernetablering vil føre til fælles ledelse og driftsorganisation.
SKATs begrundelse
- Da A A/S bliver koncernforbundet med et tonnagebeskattet selskab, og der opstår fælles ledelse og driftsorganisation, vil A A/S blive tvunget ind i tonnageskatteordningen.
Skatterådets afgørelse
- Skatterådet var enig i SKATs indstilling om, at A A/S ville blive omfattet af tonnageskatteordningen ved erhvervelsen.
Lignende afgørelser