Beskatning af arbejdsgiverbetalt overfaldsalarm

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt to direktører, X og Y, skulle beskattes af en overfaldsalarm installeret på deres privatadresser, betalt af deres arbejdsgivere, A A/S og B A/S, efter Ligningsloven § 16. A A/S og B A/S handler med ure og smykker i den dyre prisklasse. Politiet havde advaret selskaberne om risikoen for røverier og gidseltagning af ledende medarbejdere. Skatterådet fandt, at der var tale om et skattepligtigt personalegode, men at bagatelgrænsen kunne finde anvendelse. Dog, hvis alarmen koster mere end 5.500 kr., vil det ikke være omfattet af bagatelgrænsen. Skatterådet svarede derfor nej til spørgsmålet.

Faktiske forhold

• A A/S og B A/S ejes af C Holding A/S.
• Selskaberne handler med ure, smykker og accessories.
• Politiet har advaret mod røverier og gidseltagning.
• Alarmsystemet er primært indrettet til at sikre mod overfald.
• X er hovedaktionær i C Holding A/S, mens Y ikke har ejerskab.

Spørgers opfattelse

• Sikkerhedstruslerne er en følge af selskabernes virke.
• Sikringssystemet har til formål at sikre arbejdsgiverens værdier.
• Der foreligger ikke et skattepligtigt personalegode.

SKATs begrundelse

• Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig efter Statsskatteloven § 4.
• Personalegoder er skattepligtige efter Ligningsloven § 16.
• Arbejdsgiverens betaling af en overfaldsalarm udgør et skattepligtigt personalegode.
• Bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3 kan finde anvendelse.
• SKAT henviste til SKM2004.462.LR og SKM2006.637.SR vedrørende tyverialarmer.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.