Command Palette

Search for a command to run...

Tyverialarm i medarbejders hjem er skattepligtigt

Dato

23. november 2004

Sagsnr

99/04-412-00881

Emne

Skat

Type

Bindende forhåndsbesked

Henvisning

Dokument

Lovreferencer

Ligningsrådet har truffet afgørelse om skattemæssige konsekvenser ved arbejdsgiverbetalt tyverialarm i medarbejderes hjem. Afgørelsen omhandler spørgsmål om beskatning af medarbejderen, fradrag for arbejdsgiveren og muligheden for bruttolønsordning. Ligningsrådet fandt, at en arbejdsgiver ikke kan betale for installation og løbende abonnementsudgift vedrørende en tyverialarm i en medarbejders hjem, uden at medarbejderen beskattes efter reglerne om personalegoder, selvom formålet udelukkende er at sikre arbejdsgiverens værdier i medarbejderens hjem. Det er dog muligt for arbejdsgiver at fradrage udgifterne og finansiere udgiften via en bruttolønsnedgang for medarbejderen.

Faktiske forhold

En virksomhed inden for vagt- og sikkerhedsbranchen ønskede en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige konsekvenser, når de installerer tyverialarmer i medarbejderes hjem for arbejdsgiverens regning. Alarmerne kan installeres enten for at sikre arbejdsgiverens værdier (IT-udstyr, fortrolige informationer) eller som et personalegode til medarbejderen.

Tyverialarmen er trådløs og består af rumfølere, dørkontakter, sirene, fjernbetjening og eventuelt røgmelder. Forbindelsen til alarmcentralen sker via GSM eller fastnet. Anlægget tilhører vagtselskabet.

Installationsgebyret er i størrelsesordenen 1.900 - 4.700 kr. inkl. moms, og det årlige abonnement er knap 4.000 kr. inkl. moms. Alle udgifter betales af arbejdsgiveren.

Spørgsmål og svar

  • Spørgsmål 1: Kan en arbejdsgiver betale installation og løbende abonnementsudgift vedrørende en tyverialarm i en medarbejders hjem, uden at medarbejderen beskattes efter reglerne om personalegoder, hvis formålet med tyverialarmen udelukkende er at sikre arbejdsgiverens værdier i medarbejderens hjem?
    • Svar: Nej.
  • Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, vil medarbejderens skattemæssige stilling da kunne fastlægges efter bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3?
    • Svar: Nej, dog se sagsfremstilling og begrundelse.
  • Spørgsmål 3: Hvis en arbejdsgiverbetalt alarm i en medarbejders hjem henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3, kan Ligningsrådet da bekræfte, at det kun er en skønsmæssig andel af godets værdi svarende til den forholdsmæssige private anvendelse, der er undergivet beskatning?
    • Svar: Nej.
  • Spørgsmål 4: Under den forudsætning, at alarmen er skattepligtig som et personalegode, enten efter Ligningsloven § 16, stk. 3, 1. punktum, fordi arbejdsgivers motiv til at betale for alarmen er at give medarbejderne et gode, eller efter bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. punktum, fordi der primært er tale om en overvejende erhvervsmæssig disposition, vil den skattepligtige værdi for medarbejderen, da kunne beregnes på grundlag af arbejdsgivers udgift?
    • Svar: Ja.
  • Spørgsmål 5: Kan arbejdsgiver fradrage udgifter til installation og abonnement som en driftsudgift?
    • Svar: Ja.
  • Spørgsmål 6: Kan arbejdsgivers udgift til en tyverialarm i medarbejdernes hjem helt eller delvist finansieres ved en nedsættelse af medarbejdernes bruttoløn efter de til enhver tid gældende regler og praksis for personalegoder i kombination med bruttolønsnedgang?
    • Svar: Ja.

Begrundelse

Ligningsrådet begrunder afgørelsen med, at arbejdsgiverens betaling af en tyverialarm i medarbejderens hjem udgør et skattepligtigt personalegode, uanset formålet med installationen. Installationen sikrer både arbejdsgiverens og medarbejderens værdier. Det er uden betydning, om der er tilsigtet et vederlag eller om den ansatte har mulighed for at fravælge den private nytte. Det afgørende er, at den ansatte opnår en økonomisk fordel ved at få sikret sit hjem.

Bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt., omfatter goder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Installation af en tyverialarm i en ansats private bolig kan som udgangspunkt ikke antages i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Undtagelsen er, hvis det efter en konkret bedømmelse af de nævnte forhold i overvejende grad må antages at være installeret af hensyn til arbejdet.

Værdiansættelsen af naturalieydelser er den objektive markedsværdi. Den privatforbrugsbesparelse, som den ansatte opnår ved at få sikret sit hjem, er den fulde markedspris, ikke en forholdsmæssig andel.

Arbejdsgiverens udgift til installation og abonnement er fradragsberettiget som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 a, uanset om formålet er at sikre egne værdier, eller der er tale om et lønaccessorium.

Lignende afgørelser