Fradrag for bidrag til fond som reklameudgift

F1-Bank ønskede at tilbyde en ny kontotype, hvor en procentdel af indeståendet doneres til G1-Fond. Banken ønskede at vide, om disse bidrag kunne fratrækkes som reklameudgifter i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 1. Skatterådet afviste dette, men åbnede for muligheden for fradrag for et eventuelt supplerende bidrag direkte fra banken.

Faktiske forhold

• F1-Bank ville tilbyde en kontotype med lavere rente, hvor differencen (1%) doneres til G1-Fond.
• Banken havde tidligere overvejet en ordning, hvor kunden selv donerede renteindtægten, men fravalgte dette af administrative årsager og skattemæssige hensyn.
• F1-Bank forpligtede sig til at bidrage med et årligt minimumsbeløb på 100.000 kr. til G1-Fond, uanset indskuddet på G1-Fond-Opsparingskonti.

Spørgers opfattelse

• Banken mente, at bidragene var fradragsberettigede som reklameudgifter, da de ville gøre banken kendt og fordelagtigt bemærket.
• Banken ville synliggøre samarbejdet med G1-Fond via PR-arbejde og på bankens hjemmeside.
• Formålet var at opnå et etisk og samfundsmæssigt forsvarligt image.
• Spørger henviste til SKM2004.262.LR.

SKATs indstilling

• SKAT fandt, at det reelt var kunderne, der var bidragydere til fonden, da de gav afkald på en del af renteindtægten.
• Der var tale om en ordning om dispositivt afkald, hvor kunden skattemæssigt anses for at have modtaget den fulde renteindtægt.
• Bidraget til G1-Fonden kunne derfor ikke anses for en reklameudgift for banken.
• Et eventuelt supplerende bidrag direkte fra F1-Bank ville dog være omfattet af Ligningsloven § 8, stk. 1.

Spørgers bemærkninger

• Spørger mente ikke, at der forelå et dispositivt afkald på en renteindtægt.
• Afkaldet gives inden retserhvervelsen, og der er ikke tale om et dispositivt afkald, da kontohaveren ikke selv kan bestemme, hvem der skal modtage beløbet.
• Ordningen er generel og henvender sig til alle indehavere af konti af den pågældende type.
• Beløbsmodtageren er valgt på forhånd af banken.
• Spørger henviste til LSRM 1973.122, SKM2006.322.SR og SKM2007.172.LSR, alle modsætningsvist.

Skatterådets afgørelse

• Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.