Manglende medejerskab af ferielejlighed
Dato
27. maj 2008
Sagsnr
08-077195
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Spørger ønskede at vide, om han skattemæssigt kunne anses som medejer af en ferielejlighed i Tyrkiet og dermed underlagt reglerne for ejendomsværdiskat, samt om han kunne sælge lejligheden efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. Hvis ikke, ønskede spørger at vide, om skatteværdien af brugsretten til lejligheden kunne fastlægges svarende til den ejendomsværdiskat, der skulle betales ved personligt ejerskab. Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål og afviste det andet.
Faktiske forhold
Spørger havde i 2005 underskrevet en rådgiveraftale med B om bistand til erhvervelse af en lejlighed i Tyrkiet. Udenlandske statsborgere kunne erhverve fast ejendom i Tyrkiet under visse betingelser, herunder gyldigt pas og opholdstilladelse. I 2007 blev spørger informeret om, at militæret havde inddraget området, hvilket forhindrede personligt ejerskab for udlændinge. Det blev foreslået at oprette et tyrkisk selskab, "Limited Sirkit", for at omgå restriktionerne.
Spørgers argumenter
Spørger mente, at han havde købt 50% af lejligheden ved at underskrive rådgiveraftalen i 2005 og betragtede sig selv som retmæssig ejer. Den ændrede zonestatus påvirkede alene sikringsakten. Spørger henviste til danske tinglysningsregler og argumenterede for, at selskabet kunne anses som et depotselskab, og at realiteten var, at lejligheden var købt privat. Spørger henviste til og og mente, at han ville blive skattepligtig af fortjenesten ved salg og af værdien af brugsretten. Spørger argumenterede for, at brugsretten skulle værdiansættes til samme værdi som den ejendomsværdiskat, der ville være pålagt ved personligt ejerskab.
SKATs begrundelse
SKAT bemærkede, at spørger alene havde underskrevet en rådgiveraftale og ikke en egentlig købsaftale med sælgeren. SKAT anførte, at udarbejdelse af overdragelsesakter efter tyrkisk ret ikke svarede til det danske tinglysningssystem, men derimod var en obligationsretlig forpligtelse. SKAT henviste til, at vedrørte overdragelse af rettigheder fra en person med gyldig adkomst, hvilket ikke var tilfældet her. SKAT konkluderede, at spørgeren ikke kunne anses for medejer af lejligheden. Vedrørende stiftelsen af "Limited Sirkit" henviste SKAT til , hvor det fremgår, at denne selskabsform ikke anses for transparent, og selskabet ville blive betragtet som ejendommens ejer. SKAT vurderede, at det ikke var muligt at tage stilling til, hvorvidt værdien af brugsrettigheder skulle fastsættes til værdien af ejendomsværdiskat og afviste spørgsmålet med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.
Lignende afgørelser
