Skattefri massageordning via lønnedgang godkendt

Spørger ønskede at vide, om en massageordning etableret af arbejdsgiveren, X AS, kunne være skattefri for medarbejderne, og om finansieringen via en kontantlønsnedgang kunne accepteres. Skatterådet bekræftede, at ordningen kan være skattefri, og at kontantlønsnedgang er acceptabel. Ordningen omfatter fysiurgisk massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader for alle medarbejdere.

Faktiske forhold

• Virksomheden har ca. 150 medarbejdere på tre lokationer.
• Behandlingerne varer 30 minutter og foregår i arbejdsgiverens lokaler inden for normal arbejdstid.
• Medarbejderne får fri til behandling med fuld løn.
• Udgiften til behandlingen betales af medarbejderen via en kontantlønsnedgang i bruttolønnen.
• Kontantlønsnedgangen er et fastsat beløb, uafhængigt af om medarbejderen benytter tilbuddet.
• Medarbejderen kan udtræde af ordningen ved den årlige lønforhandling.
• Arbejdsgiveren forpligter sig til at betale for et vist antal behandlinger uanset medarbejdernes faktiske brug.

SKATs begrundelse

SKAT bemærkede, at sundhedsydelser som udgangspunkt er skattepligtige, men kan være skattefri efter Ligningsloven § 30, hvis de ydes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik. Alternativt kan arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter være skattefri efter statsskattelovens praksis, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, uden krav om lægehenvisning.

Vedrørende kontantlønsnedgang fremhævede SKAT følgende betingelser:

• Der skal foreligge en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
• Overenskomster skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
• Reduktionen af den kontante løn skal løbe over hele overenskomstperioden.
• Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse.
• Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen.
• Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

SKAT fandt, at betingelserne var opfyldt, da den ændrede vederlagsaftale var reel, reduktionen af den kontante løn skete over hele overenskomstperioden, og der var tale om et konstant fastsat beløb uanset brugen af tilbuddet. Medarbejderen kunne desuden udtræde af ordningen ved den årlige lønforhandling. SKAT vurderede, at den aftalte ændrede vederlagssammensætning ikke ville være i strid med modregningsforbuddet i Kildeskatteloven § 46, stk. 3.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.