AM-bidragspligt ved arbejde for udenlandske koncernenheder

Skatterådet har taget stilling til, om medarbejdere i A-koncernen, der midlertidigt arbejder i udlandet, er fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag i Danmark. Fritagelsen afhænger af, om medarbejderen kan anses for at have en udenlandsk arbejdsgiver. For at opnå dette opsiger medarbejderne deres danske ansættelse og indgår en ny, tidsbegrænset ansættelseskontrakt med den udenlandske enhed, underlagt lokal lovgivning.

Faktiske forhold

En dansk koncern, A, internationaliserer sine aktiviteter og har behov for at udstationere medarbejdere til forskellige enheder i udlandet, herunder datterselskaber, filialer, faste driftssteder og joint ventures. Disse enheder er placeret uden for EU i lande uden bilaterale aftaler om social sikring med Danmark. Medarbejderne frameldes det danske folkeregister, men forbliver ofte fuldt skattepligtige i Danmark. Koncernen har en central lønfunktion i Danmark, der administrerer løn for alle enheder.

Skatterådets vurdering og afgørelse

Skatterådet vurderede de enkelte ansættelsesforhold forskelligt baseret på, hvem der reelt var arbejdsgiver. Den centrale bestemmelse er Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a, som fastslår bidragspligt ved arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver.

• Udenlandsk datterselskab: Medarbejdere, der ansættes i et udenlandsk datterselskab, blev anset for at have en udenlandsk arbejdsgiver. Da et datterselskab er en selvstændig juridisk enhed, og der indgås en direkte ansættelseskontrakt med dette, er betingelsen opfyldt. Medarbejderne er derfor fritaget for AM-bidrag.

• Filial og fast driftssted: Selvom en filial eller et fast driftssted ikke er en selvstændig juridisk enhed, kan de efter praksis anses for at være en udenlandsk arbejdsgiver. Dette kræver, at enheden fremstår som en selvstændig organisation med egen ledelse, at lønnen belaster enheden endeligt, og at der ikke er instruktionsbeføjelse fra Danmark. Da disse betingelser var opfyldt, blev medarbejderne anset for fritaget for AM-bidrag.

• Joint Venture: For medarbejdere ansat i et joint venture, som A deltager i, blev der ikke givet fritagelse. SKAT lagde vægt på, at selve joint venturet typisk ikke udgør et fast driftssted i skattemæssig forstand og derfor ikke opfylder kravet om at være en tilstrækkelig selvstændig organisation. Arbejdsgiveren blev derfor anset for at være det danske moderselskab, A, og medarbejderne var dermed bidragspligtige.

• Lønadministration: Det blev fastslået, at det forhold, at A's danske afdeling varetager lønadministrationen for de udenlandske enheder, ikke ændrer på den juridiske vurdering af, hvem der er arbejdsgiver. Dette blev betragtet som en ren administrativ servicefunktion.